Her er for en gangs skyld en bog om en samfundsproblematik, som man ikke vil anbefale politikere – men derimod vælgere. Fordi den giver os redskaber til at vurdere, hvad det egentligt er for værdier, der er gang i, når de politiske ordstrømme fylder æteren. Og titlen kunne lige så godt have været: Sproget skaber virkeligheden.

Med udgangspunkt i norsk, svensk – og til tider dansk og engelsk – politisk retorik ser forfatterne nærmere på, hvordan sproget anvendes og hvordan den til tider meget diskrete manipulation foregår. Hvordan stemmer subtilt flyttes og giver valgresultater, der egentligt er i modstrid med den generelle holdning i befolkningen. Hvordan der ligefrem findes ordbøger for politikere: Hvilke ord skal man bruge, hvilke ord må absolut ikke bruges. Og det er interessant fordi en enkelt glose næsten umærkeligt kan aktivere bestemte referencerammer og dermed påvirke tilhørerne.

Der er mange eksempler på den stilfærdige manipulation, som når Sverigedemokraterne kalder sig svenskvenlige, en retorik der kan virke ekskluderende, for hvad er vi andre så? Og når man retorisk spørger, hvor mange flygtninge et land kan tåle, så har man med ordet ’tåle’ markeret, at man forventer at flygtninge er en byrde.

I samme forbindelse nævnes kommuners opgradering af ordet ’borgere’ til ’kunder’. Hvilken betydning har det, om man servicerer borgere eller kunder?

Der er en opskrift på, hvordan man etablerer nye ord og fylder dem med politisk indhold, og hvordan man vinkler sine udtalelser. Det er afgørende i abortdebatter, om man fokusere på kvindens rettigheder eller på fosterets rettigheder, og det har stor betydning for opfattelsen af trafik og miljø, om man kalder road pricing for miljøafgift, køskat eller trængelsafgift.

Især bemærker forfatterene, at højrepartier i særlig grad er begyndt at beskæftige sig med sproget, og hvordan de med lette omskrivninger gør fordyrelser til et positivt valg for borgeren: Det skumle Privatisering af velfærdstjenester blev til større indflydelse på egen hverdag.

Mennesker skal selv vælge er blevet til Mennesker skal selv bestemme, fordi at vælge er en intellektuel handling, hvorimod bestemme er noget man gør med følelserne.

Mennesker som savner arbejde er en forbedret udgave af arbejdsløse.

Bogen omfatter en liste med 156 ord, man aldrig må bruge, hvis man skal holde den politiske sti ren.

Det er en fornuftig bog med mange bud på, hvad politiske partier kan gøre, men også hvordan man sikrer sig mod manipulation. Der er eksempler på professionelle smædekampagner, der kan få politikere vippet af pinden – eksempelvis da Helle Thorning-Schmidt var udsat for rygter om skattefusk og tvivl om sin ægtefælles seksuelle observans. Desværre er der ikke mange gode bud på, hvad man gør ved smædekampagner.

Flertallet af bogens anvisninger er direkte anvendelige for den der gerne vil påvirke med sine holdninger, men de kan også bruges til at afkode de politiske budskaber og holdninger.

Højrepartierne står i særlig grad for skud, blandt andet fordi de i langt højere grad går op i at deres sprogbrug skal understøtte deres hensigter.

Højrepartier vil ofte helst have en valgkamp, som handler om personer, deres egnethed og karakter, og ikke om politik.
Sara Gunnerud og Wegard Harsvik274 siderRes Publica

Udgivet: 2015