Krimi der i lighed med Kulungen af samme forfatter har Svalbard som omdrejningspunkt og sysselmandsbetjenten Knut til at stå for opklaring af lokale forbrydelser.

Forbrydelsen her er næsten 70 år gammel og forbundet til en operation der havde til hensigt at generobre Svalbard fra tyskerne under anden verdenskrig. Operationen mislykkedes, de to norske skibe, isbryderen Isbjørn og hvalfangeren Selis, blev angrebet af tyske bombefly og sank, femten mand døde og femten mand blev såret.

I romanen mødes de overlevende igen tres år senere – både tyskere, nordmænd og englændere – for at mindes de faldne fra dengang. Emma er datter af den mand, der stod for radiokommunikationen (benævnt forbindelsesofficer, mens betegnelsen telegrafist ikke anvendes) dengang, og hendes ægtefælle er velbekendt med en mand, der muligvis var spion under operationen og måske røbede skibenes position for tyskerne.

Knut forsøger at finde sammenhængen mellem operation Fritham og et bestialsk mord på en præst og to tyske soldater i 1941. Flere hemmeligheder popper op, og det viser sig, at Isbjørnens besætning omfattede både en spion og en morder. Og hvad der er værre: Der er en morder med ved mindehøjtideligheden, men ingen ved hvem det er.

Der er spænding på de fleste sider, men med en heftig svingen mellem nutid og tiden under anden verdenskrig såvel som skiftende synsvinkler udvikles et mindre forhindringsløb for læseren, og læsningen bliver på grund af de mange sammenhængende hændelser og de mange personer noget staccato.

Desuden er der uklarheder i historien, for eksempel kaprer tyskerne Isbjørn uden tilsyneladende at kende noget videre til søfart, eksempelvis ved de ikke, hvor lænsepumpen befinder sig.

Det er en udmærket og hektisk krimi med godt emne og fine spændingskurver. Alligevel er den ikke helt let tilgængelig, og man skal holde fokus for at følge forbrydelser og forbrydere i fortid og nutid.

Monica Kristensen

Oversat af Steen Sohn

295 sider

Forlaget Sohn

Udgivet: 09.03.2012

Fire glober