En politisk ukorrekt børnebog hvoraf man kan lære nyt om grævlinger, sure mennesker og lamaer

Lamaer er kendt for at være frie og snedige og for at klatre på mure og grave hemmelige tunneller.

Der er to hovedpersoner, Geo der er en grævling og onkel Erling, der er et menneske. De ligner hinanden lidt, de to. De er begge ensomme, og de ønsker sig begge en god ven, som de kan fortælle vittigheder til. Men som i de fleste historier skal de først igennem nogle trængsler, før deres ønsker går i opfyldelse.

Geo bliver fanget af to sure søstre, der vil sende Geo i kamp med tre farlige hunde. De to søstre ligner et loppemarked og de lugter af rosenkål, og hvad der er værre: De er onde ved Geo.

Der er også fire lamaer i fortællingen. De bor hos en sur familie, to sure forældre og fem sure børn – alle med dårlige manerer. Familien lever af at lave punge af lamaskind og lamatærter, og de er også ret lede: De var klodsede, larmende, lugtende, selvglade og grådige, og på den sure fars værksted er der redskaber til at oversave hunde, til at genere hajer, til at skrælle slanger og andre destruktive formål.

Lamaerne vil gerne stikke af, men har ikke helt styr på om, det nu er noget der ligger naturligt for lamaer. Geo vil også gerne stikke a fra sit fangeskab, men får ikke rigtigt chancen, før onkel Erling dukker op. Det viser sig oven i købet, at onkel Erling også kan nogle tjekkede vittigheder:

Hvordan får man en fisk til at grine? Man putter den i kildevand.

Hyppige stregtegninger med syret humor supplerer historien, og hvis man ikke har noget imod fortællinger der lidt mere skøre end gennemsnittet, er det en sjov bog om gode og onde.

Onkel Erling og Geo

og det stort set uplanlagte eventyr

A.L. Kennedy

Illustreret af Gemma Correll

Oversat af Stine Spedsbjerg

192 sider

Sort Kat

Udgivet: 2019

Birte Strandby