Noget er poesi, og noget er prosa i Park Tung Rangs blandede værk om at være adoptivbarn fra Korea, om Koreakrigen, om skænderier mellem koreanske ledere og om opdelingen i Nord- og Sydkorea.

En del af digtene handler om adoptivbarnets rodløshed og mangel på fortid:

Øjnene er farens.

Munden og næsens er morens.

Mit ansigt er bare mit.

Ingen historie.

Prototype.

Og det handler om bære rundt på asiatiske træk i Danmark, at være gul med de hvide og hvid med de gule, som der står i digtet JEG BEKLAGER. Men der er flere tilgang til det at være adopteret:

HVID

Jeg troede, at når jeg blev voksen,

Så ville jeg blive hvid.

Og så ville jeg holde op med at være adopteret.

Ligesom der er andre, mere neutrale overvejelser om adoption:

Hun er adoptivbarn

Når man er adopteret, kan man ikke blive voksen.

Det er en fælde indbygget i sproget.

Der er også andre tanker om adoption, BØdipus og Superman er adopterede, og Superman var en gave til sin omverden. Alligevel slutter Park Tung Rang sine tanker om adoption med: Transnationalt adopterede kræve en undskyldning fra alle de implicerede stater. Adoptionen er en del af identiten og umulig at ændre.

Mellem digtene om jeg’et er der koreansk historie, Koreakrig, delingen mellem Nord- og Sydkorea, og om japanerne der stjal koreanske kvinder. Historien er en del af identiteten, og det kan man måske også sige om de tre sydkoreanske vittigheder, der dukker op i bogen:

En russer blive forvist til Sibirien på grund af landsforræderisk virksomhed. Han siger til dommeren:’Hvis der er så forfærdeligt i USA, som I påstår, hvorfor sender I mig så ikke derover i stedet for?’

Med effektfulde digte, kritisk prosa og glimt af pinefuld historie skaber Park Yung Rang sin egen, unikke identitet og sin egen klare stemme.

Omkring floden Han

Park Yung Rang

Aka

Joan Rang Christensen

148 sider

Rebel With a Cause

Udgivet: 2020

Birte Strandby