Som Josefine Klougart benytter Marie-Louise Hansen følelser og sanser, når hun bevæger sig gennem et menneskes liv. Her er ikke historiske fakta eller tydelige markører af den periode hovedpersonen, Olga, og læseren gennemlever. I stedet er der sanselige billeder af store og små indtryk, vigtige begivenheder og mindre vigtige begivenheder, mennesker der betyder noget for Olga, og mennesker der ikke betyder helt så meget.

Olgas bog er inspireret af fotografen Olga Larsen, omtalt andre steder som Fandens Billedmager. Også fotografierne er beskrevet mere med sanseindtryk end med faktuelle observationer.

Vi møder Olga første gang, da hun skal konfirmeres. Siden får vi et vagt portræt af hendes læremester udi fotograferingen, og hans sprogbrug er befriende jordnært og konkret i forhold til de indtryk Olga oplever, når hun fotograferer. En anden hovedperson i hendes liv er ægtefællen Johannes, der er præst. Han omtales sommetider som Herren, og han blander sig kun sjældent i hendes gøremål. Olgas forhold til ham, minder mest om det Tove Ditlevsen beskriver i sin novelle ‘Måden’, der mest handler om at være civiliseret gift med et menneske, man ikke rigtigt er tiltrukket af.

Olga er naiv, evig forundret, men også med en egen praktisk tankegang:

Godt at Jesus er af træ, han holder længe hvis man tager sig i agt for træorme.

Hun bliver gravid, men aborterer, og bærer i hemmelighed rundt på det lille lig i lang tid. Ellers er hendes kontakt med sin omverden sporadisk og ikke særlig tæt. Kun med sin læremester i fotografi føler hun sig forbundet.

Interessant sansemættet sprog, indholdsmæssigt ikke så interessant.

Olgas bog

Marie-Louise Hansen

190 sider

Vild Maskine

Udgivet: Februar 2019

Birte Strandby