Eminent og enestående roman

Krister Larsen er elektriker. Det vil sige, det er han ikke længere på grund af problemer med ryggen. I stedet underviser han udlændinge i dansk. Han er gift med Marianne og far til Andreas. Vi møder ham da han og Marianne sidder skoleret overfor Andreas’ klasselærer, afdelingsleder, rektor og en sundhedsplejerske. Andreas har optrådt voldeligt overfor en klassekammerat, og skolens repræsentanter vil have ham udredet, det er derfor sundhedsplejersken er til stede. Marianne og Krister siger ikke rigtigt noget, Krister sidder bare og skammer sig over, at han ikke tager sin søn i forsvar.

Sønnens voldelig adfærd er ikke det eneste problem i Kristers verden. Han har for eksempel ret vanskeligt ved at gennemskue rutiner og værdier på sit arbejde. Det er klart nemmere at forholde sig til, hvordan man udreder elektriske installationer og trækker kabler. Men han lærer. Han finder også ud af, hvordan han kan forhindre udredningen af Andreas, hvordan han tackler klasselæreren, og hvordan han generelt finder vej i en verden af hykleri og bureaukrati.

Krister er fortælleren, en energisk og engageret af slagsen, og læseren kan næsten kun holde med og af ham, også da han hævder, at han er pacifist og samtidigt nakker en ung mand, der kører dumt i bil, og da han snedigt får klasselæreren placeret på kommunens sorte liste. Man kan sige, at Krister udvikler sig gennem romanen, men det er ikke en positiv udvikling.

Krister har masser af humor, og hans fortælling om mødet med kommunen, da han og Marianne søger om at få lov til at sætte vinduer i deres loftsrum er absurd og tragikomisk. Krister er desuden ironisk og ærligt passioneret, og læseren er stadig ikke helt i stand til at placere ham efter endt læsning.

Som i Zolas Balloner forbudt handler det om en fyrreårig mand i en identitetskrise. Anna Ekbergs Kærlighed for voksne har en lignende panisk hovedperson.

Kyrre Andreassen

For øvrigt mener jeg at Karthago bør ødelægges

330 sider

Gyldendal

Udgivet: 31.08.2017

Birte Strandby