En dansker i Paris

Mette får job hos Madame D i Paris. Det indebærer alt fra endeløse printopgaver til at fremstille en solid vurdering – fotografisk og tekstet – af de ergonomiske kvaliteter ved en spatel til et hårfjerningsmiddel.

Paris er den rene opdragelse:

Jeg lærer at kigge hovent på servitricer, … at råbe op, at angribe først og at fylde mere end de andre.

Samarbejdet med Madame D er krævende, blandt andet sætter Madame D Mette til at fyre de medarbejdere, hun ikke længere kan bruge, og det lærer Mette.

Romanen er et billede af Mette, af hendes op- og nedture, af det komplicerede forhold til en chef der hylder hierarkier, af forholdet til familien i Danmark, og af Mettes kamp for at holde de franske mænd på afstand. Ingen af delene er revolutionerende anderledes eller særlige, men der er en vis poesi over fremstillingen.

Mit syn snævres ind, som det bliver mørkere, en flygtig tryghed, stemmerne og røgen. Følelsen af at være helt alene og samtidigt høre til.

Mette får et venskabeligt forhold til sine kolleger, både dem hun siden skal fyre, og dem der kan risikere at skulle fyre Mette. Heldigvis har Mette Madame Ds gunst i lang tid, i hvert fald indtil Betina dukker op

Den lette poesi der formidler Paris til læseren – incl. de parisiske katte og naboen der kaster kartofler ud til fuglene – er romanens stærkeste træk. Bogens ide er udmærket, men indholdsmæssigt er der ikke meget at komme efter. Der fungerer forfatterens to foregående romaner, Farmerhjerte og Vil ikke forstyrres, bedre.

Mette Reinhardt Jakobsen

No. 54

124 sider

byens forlag

Udgivet: 31.08.2018

Birte Strandby