Hvidt overherredømme, misogyni, homofobi og transfobi har været elitens mest magtfulde forsvar mod et ægte demokrati.

Så har Naomi Klein igen kortlagt verdens sande tilstand og understreget det katastrofale for klima og ulighed ved en leder som Donald Trump, the Master of Disaster.

Klein er engageret, og det er let at lade sig rive med, når hun udruller beskyldninger, påstande og væsentligst: dokumentation for, hvor det er gået galt, og hvorfor det er tid at få styr på magtens løgnehistorier.

Indledningsvist langer hun ud efter det forældede valgsystem der var medvirkende til Trumps sejr, et valgsystem der i sin tid blev skabt til at beskytte slaveejeres rettigheder. Trump er ren brandingkultur, og hans brand er fasthamret med udsendelsen The Apprentice, om tabere og vindere på det amerikanske arbejdsmarked. Hans regering består – ifølge Klein – af udlånsgribbe, klimadestabiliserende forurenere, krigs- og ’sikkerheds’-profitjægere. Bemærkelsesværdigt er det, at flere af hans nærmeste politiske kolleger har været anklaget for vold mod kvinder. Ganske vist er de fleste anklager trukket tilbage igen, men påfaldende er det alligevel for en regering hvis leder tydeligvis kønsdiskriminerer – i hvert fald verbalt.

Trump har indført massive skattelettelser og fradragsmuligheder for de rigeste og er godt i gang med at slette love der ‘hæmmer’ produktivitet. Hensigten er at USA skal køre mere som en forretning, men der ryger samtidigt en del på menneskelighedens konto, når der slettes love der skal beskytte børn mod miljøgifte, og når gasselskaber ikke længere er forpligtede til at rapportere alle de drivhusgasser de udspyr. Olieindustrien og de rigeste støttes, og uligheden vokser, som den har gjort det de seneste ti år: En gennemsnitlig hvid middelklassefamilies indkomst er faldet med 11 %, den tilsvarende sorte families indkomst er faldet med 30 %.

Klein påviser, hvordan de svageste grupper undertrykkes, og hvordan de trumpske dyder implementeres:

Jeg kunne stå midt på Fifth Avenue og skyde en eller anden, og det ville ikke koste mig en stemme.

Det ultimative magtsymbol er altså straffrihed. Hvordan forklarer man sine børn det?

En af flere følgevirkninger af neoliberalismens sejr er den igangværende klimakatastrofe. Trump har fjernet Obama-tidens krav om brændstofeffektive biler, han stryger budgetforslag i forbindelse med offentlig transport og dropper finansiering af højhastighedstog. I det trumpske perspektiv er klimaforandringerne fup.

Det har desværre smittet i Danmark, hvor regeringen gør privatbilisme tilgængelig for 16-årige, dropper lægetjek for 75-årige bilister, skruer op for hastigheden på landevejen og dermed inviterer til mere bilisme, mens der skrues ned for togfonden. Friheden til at vælge et dårligt transportmiddel der er til skade for medmennesker er også udtryk for neoliberalisme.

Neoliberalisme er stenografi for et økonomisk projekt, der udråber den offentlige sektor til at være fandens værk sammen med alt, hvad der enten ikke er et resultat af markedets kræfter eller den individuelle forbrugers beslutning.

Nej er ikke nok er en fortsættelse af Chokdoktrinen, og Klein forklarer også her, hvordan man bruger chok og kriser til at udvikle mere neoliberalisme. Klein kalder Katrina og New Orleans for drejebogen for katastrofekapitalisme, og vi får igen historien om Exxon der investerer 30 millioner dollars i at så mistillid om klimaforandringernes ægthed.

Ifølge Klein og andre er tiden ved at være knap, hvis miljøet skal reddes og de nødvendige fællesskaber genskabes.

Nej er ikke nok indeholder meget velskrevet kritik, og det hele munder ud i råd til, hvordan vi forbedrer denne verden, så den bliver til at bo i. også for efterkommerne.

Naomi Klein

Nej er ikke nok

Modstand mod Trump & højrepopulismens chokpolitik

Oversat af Steen Fiil

302 sider

Udgivet: 2017

Birte Strandby