Forsættelsen til Amager elsker os ikke længere

Stanley er gået fra bajere til rosé, men ellers er det Erik der er hovedrolleindehaver her. Han bor i kolonihaven sammen med Britt. Britt kom ind i Eriks liv, da han havde det rigtigt svært. Hans store kærlighed var rejst til Berlin, han droppede ud af Kunstakademiet, og han fik en hashpsykose, så Britt blev hans ledsager, da han skulle genstartes, social adfærdstræning hedder det. 

Da Britt og Erik mødtes, var hun sådan en der indfangede sommerfugle på løbehjul på Amager Fælled. Det er hun ikke mere. Hun er så overvægtig, at hun ikke kan gå, og det virker som om Erik gør sit til, at hun bliver tykkere og tykkere.

Vennerne beslutter sig for at redde Britt, da Erik skal til studenterjubilæum, hvor han på sin side forventer at mødes med sin gamle gymnasiekæreste.

Erik har synsvinklen i en del af romanen, men som i forgængeren, indtaler alle karaktererne deres jævnlige meget åbenhjertige beskeder på Jimis mobil. Jimi er kriminel og har forskellige lyssky opgaver. Han kører på knallert og bliver jaget af politiet, når han ikke lige stripper. Og det er, hvad vi ved om Jimi.

Den hellige almindelige hverdag udlægges i en let tone, og først sent opdager man, hvilke ulykkelige skæbner der ligger til grund for hverdagen. Der er ikke mange vindere, og dem der har haft et valg, har tilsyneladende valgt forkert.

Nedriverne er munter, tragisk, velfortalt.

… Britt må være vågnet nu, hun ligger sikkert helt bange derhjemme, men min mor gik også bare uden at sige farvel, sådan noget kan ske …

Nedriverne

Stinus Olesen

237 sider

Byens Forlag

Udgivet: 2020

Birte Strandby