Agnete er hovedpersonen i denne roman. Hun kommer fra Polen, men har giftet sig med danske Anders, der har et landbrug i nærheden af Slagelse. Agnete søger og får et job som nattevagt på et krisecenter for voldsramte kvinder. På centeret kommer forskellige kvinder af forskellige årsager, hustruvold er det hyppigste, men en enkelt har alene behov for genhusning. Jobbet fungerer godt for Agnete, hun er god til at lytte til kvinderne uden at selv at blive voldsom påvirket, men hun glider langsomt væk fra sin mand, der er ved dels at bygge en ny stald og dels ved at starte en forretning med økologiske grøntsager.

En dag dukker polske Ewa og hendes datter Magdalena op på centeret. Agnete knytter sig stærkt til den lille pige, og hun får også kontakt med barnets far, den angivelige hustrumishandler. Det udvikler sig skræmmende og omsiggribende. Agnete overtræder krisecenterets regler i sin egen tolkning af, hvad der er til barnets bedste, og hun kommer i konflikt med sig selv, fordi en tragisk og traumatisk oplevelse fra hendes egen fortid skygger for overblikket, så både hendes integritet, hendes job og hendes ægteskab er truet.

Synsvinklen er Agnetes, og fortællestilen minder om stilen hos Martha Christensen i Vores egen Irene tilsat lidt Anne Marie Løn (Sent bryllup). Agnetes liv bliver inddelt i en fortid, som serveres i brudstykker, en virkelighed på centeret og en knap så påtrængende virkelighed i ægteskabet på gården.

Agnete formidles med stor empati, og også læseren kan opleve en slags forløsning i romanens slutning. Troværdige personer og lige så troværdige dialoger.

Nina Belling

295 sider
mellemgaard
Udgivet: 15.06.2012

Birte Strandby