Mette Egelund Olsen og Lea Leténs billedbøger for de små i børnehavealderen om den lille pige Rose og hendes forskellige problematikker med, hvad man må og hvad man ikke må, har været en sror succes. Nu er der kommet et fjerde bind om, hvordan det er at være storesøster, når man egentlig ikke er ret stor.
Stillingen i familien som storebror eller storesøster er utrolig ambivalent. Jalousien er ofte så tyk at den næsten kan skæres ud i skiver. Den lille får al for meget opmærksomhed. Så snart den lille begynder at kravle eller stolpe rundt bliver der rodet i ens ting og de bliver fyldt med savl og snask, de omhyggeligt opbyggede legeklodser bliver væltede og hovederne revet af de mindre holdbare dukker. Det er også unfair, at det altid er nemmere for den lille at komme til at sove sammen med mor og far.
Men som det ses i bogen, har medaljen heldigvis også en stor og skinnende forside, der er nemlig rigtig mange sjove ting, som den mindste ikke kan være med til. Han kan ikke være med til at spille eller køre i rutsjebane, eller hjælpe i køkkenet og slet ikke komme med i biografen. Og når man får lov til at køre med barnevognen, kan han kun være passager.
Når lillebror er lille… er en herlig pædagogisk bog. Den starter med det negative, men får hurtigt sat fokus på alle de mange fordele ved at være den store. Bogen kan være et rigtig godt hjælpemiddel og praktisk indgangsvinkel, når forældre skal tale med deres børn om, hvordan en lille ny grundlæggende griber ind i hele familiens hverdag og på afgørende vis forvandler familiens hidtidige lille pussenusse til en storesøster, hvor det gælder om at få sat spot på de mange positive ting, der ligger i at være den store, så man kan være med til at fremelske søskendekærlighed frem for søskendejalousi og ditto rivalisering.
Når den mindste bliver så stor, at al brokkeriet om hvad den store søskende må, som den lille ikke må, så må man tage den derfra…
Tekst: Mette Egelund Olsen
Ill.: Lea Letén
32 sider
Forlag: Høst & Søn
Udg. 22.03.2011
5 glober