Romaner om kvindelige kriser er blevet hyppige, måske en erkendelse af at livet går videre også for dem, der lagde ud med at være Bridget Jones og Nynne. Denne bog har tilsyneladende fået alle krisetegnene med: Kroppens forfald, de begrænsede muligheder såsom at det nu ikke længere er muligt at få en karriere som balletdanser eller pilot og det ekstentielle: Hvad gør jeg her?

For hovedpersonen og hendes veninder handler det om den dyrkede småborgerlighed med villa, volvo og vovhund og en undren over, at man sidder i noget, der er valgt med stor målrettethed og så alligevel har meget lidt med ungdommens drømme at gøre.

Romanen er inddelt i dagene fra jeg-fortællerens 39 års fødselsdag til hun fylder 40, og hun fokuserer på de forskellige midtlivskriser hos sig selv og vennerne: Kan renoveringer og ombygning af huset for eksempel skubbe krisen i parforholdet lidt ud i fremtiden? Et vennepar opsøger en familieterapeut, der råder dem til at overraske hinanden. Hvorefter manden overrasker ved at have en affære med en kollega. En anden veninde spørger: … var det klogt at gifte sig med sin far. Burde man ikke i stedet have skaffet sig en kone?

Der er mange sider om banale kriser i individuelt valgte tilværelser, og de fleste vil kunne genkende adskillige af de bekymringer, jeg-fortælleren gengiver i et levende og humoristisk sprog – de fleste i-landsproblemer, som ingen magelig vesterlænding for alvor orker at gøre noget ved. Heldigvis er konklusionen, at det er ikke farligt at fylde 40. Og formidlingen er forbløffende underholdende og især bekræftende for kvinder på 40+.
Forfatter: Gunilla Bergensten

Oversat af Tine Roesen
232 sider
Forlag: Gyldendal
Udgivet: 28.09.2009

Birte Strandby