Hvad tænker du, Pi, når jeg siger perfektionisme?

Pi går i første g. Hun skal holde oplæg i engelsk, og besvimer, bliver kørt med ambulance til sygehuset og får dommen angst. Det kommer bag på hende og ikke mindst på hendes forældre. Hendes mor laver en liste med mulige behandlingsformer, psykolog, teen-coach, akupunktur, farveterapi, hypnose, og Pi begynder hos psykologen. I første omgang skal hun blive hjemme fra skole i tre uger.

Pi tænker meget over, hvordan angsten begyndte – netop med en præstation – og hvordan den udvikler sig:

Jeg gik tilbage til lægen og fortalte om mine sitrende fingre og mine fødder, der var følelsesløse. … Jeg syntes, jeg så dobbelt. Jeg kunne ikke synke. Det summede for mine ører.

Under sin sygdom får Pi øjnene op for de andre i ejendommen, Den ældre engelske dame med den dyre tøjsmag, og den enlige mor med den handicappede datter.  Pi får en god forbindelse til dem og bliver snart en vigtig del af den handicappede piges hverdag. Til gengæld virker det ikke så tiltrækkende at komme tilbage til skolen. Det overrasker forældrene, og både de og Pi selv må ændre holdninger for at komme videre.

Pi er jeg-fortælleren, og hendes egen undren og tvivl fremstilles fint. Ligeså er det godt beskrevet, hvordan præstationspresset umærkeligt opbygges uden at nogen har andet end gode hensigter; og hvor syret det egentligt er, at en ung pige går rundt og har angst, fordi der nærmest er et strukturelt pres, når hun i stedet kan gøre store ting for sine medmennesker i utallige andre sammenhænge.

Når hjertet er en elpisker

Mette Vedsø

152 sider

Målgruppe: 13+

Høst & Søn

Udgivet: Oktober 2019

Birte Strandby