Hvad ved vi om Muhammad?

Professor Jakob Skovgaard-Petersen giver med Muslimernes Muhammad – og alle andres et blik på den historiske Muhammad og et overblik over de kilder der beskriver hans liv, hans levevis og hans tro. Men hvad er egentligt historie, hvad er fortolkning, og hvornår er teksterne nedskrevet? Bogen giver os desuden et rids af, hvordan man opfatter Muhammad historisk og religiøst frem til vor tid i forskellige dele af verden og i forskellige religioner.

Der er enighed om, at Koranen, som den ser ud i dag, har fået sin form i slutningen af det 7. århundrede, og den er dermed den ældste større kilde til Muhammads liv. Koranen består af 114 suraer, nedskrevet efter recitationer af Muhammad, der selv var analfabet – og netop deraf ved man, at ordene fra Gud. Siraer er litteratur om profetens liv, hadith-samlinger er beretninger om noget, Muhammad har sagt eller gjort, og som derfor har autoritativ status i islamisk teologi.

Forfatteren viser, hvordan Muhammad opfattes, hvis man er sunni- eller shiamuslim, hvordan han opfattes under den muslimske modernisme, hvor muslimerne repræsenterer kultur og moral, mens europæerne står for økonomi, politik og teknik; hvordan eksempelvis Goethe og den europæiske romantik opfattede Vesten som materialistisk, mens Østen var spirituel, og Muhammad på vej til at blive set som retfærdighedens mand.

Da Napoleon i 1798 gik i land i Alexandria, forsøgte han i et flyveblad (det første nogensinde i Egypten) at fremstå som muslim eller muslimernes ven, og han fejrede Muhammads fødselsdag i Cairo. Det var først og fremmest af taktiske grunde, men Napoleon gav også senere udtryk for at være fascineret af Muhammad som kriger.

På hjemmefronten havde Frants Buhl, professor i østerlandsk-semitisk filologi på Københavns Universitet en anden holdning. Han udgav  i 1903 en biografi om Muhammad. Buhl tolker siraerne meget kritisk og skriver blandet andet:

Streng logisk og sammenhængende tænkning var nægtet ham, og han lod sig i reglen udelukkende lede af de hensyn, der i øjeblikket syntes ham bedst fremme hans formål.

Ydermere tror han ikke meget på åbenbaringer og tilskriver i stedet Muhammad epilepsi.

Helt anderledes står det til hos jihadisterne i 2000. De kredser om dommedag, men siraen er fraværende i deres udlægning, ligeså kærlighed til Muhammad. Til gengæld må de gerne hade andre muslimer, der anses for kættere. Det handler om at kæmpe og dø for troen.

Vi kommer også forbi teater, film, Salman Rushdie og hans De sataniske vers og får en forklaring på, hvorfor den velskrivende forfatter rodede sig ud i dødstrusler, og hvorfor det senere gik så galt i forbindelse med Jyllands-Postens tegninger.

Værket rummer mange fine billeder fra den arabiske verden.

Det er forfatterens mål, at bogen kan bidrage til en mere nuanceret debat om Muhammad og islam, og her er også mange synsvinkler og nuancer. Værket er velskrevet, men det er alligevel krævende læsning, især hvis man forsøger at holde styr på, hvem der har skrevet og fortolket hvad og hvornår. En oversigt over for eksempel hvordan beretningen om Aisha tolkes af de forskellige tider og religioner, kunne have hjulpet den ikke-muslimske læser lidt på vej.

Kåre Bluitgen har nyligt udgivet De skyggefulde haver, der præsenterer Koranen i let forståelig udgave. Hvis man er ny på området, er det et godt sted at begynde.

Muslimernes Muhammad 

– og alle andres

Jakob Skovgaard-Petersen

448 sider

Gyldendal

Udgivet: 06.11.2020

Birte Strandby