I en tid hvor det kan synes som om de mange forsøg på at skrive gysere ligner gentagelser af tidligere gys, er her en vidunderlig, frygtelig roman med en helt sublim iscenesættelse.

Dels er der de finale gys, der er i særklasse, og dels er der en stadigt underliggende tone, der gør at læseren hele tiden er opmærksom på gruen, ondskaben, det ukendte der truer. Og selvom slutningen rummer en slags forløsning, så betyder det ikke, at gruen er forsvundet. Eller at verden kan fortsætte som før

Der er tre fortællestemmer, og ingen af dem er pålidelige. Handlingen foregår blandt andet på Aurora Hills, afsoningsanstalt for kvinder under den kriminelle lavalder, og det er ikke butikstyveri der har sendt dem i fængsel. Vores ene fortæller har i bogstaveligste forstand brændt sin stedfar af, og de andre indsatte har lignende forbrydelser på samvittigheden.

Udenfor anstalten handler det om pigerne på en balletskole, om konkurrence, jalousi og ambitioner. Romanen kan periodisk godt minde om filmen Black Swan. Passionerne er måske de samme, men kommer langt voldsommere til udtryk her.

Violet er ballethåb, og det er hendes veninde Ori også. Violet er overklasse, Ori kommer fra et andet lag i samfundet. Hun er forsømt og uden forældreopbakning, men trofast mod sin bedste veninde. Hun er også en dygtig balletdanser, indtil to mord sætter en brat stopper for karrieren, og hun i stedet lander i Aurora Hills, hvor der sker sære ting, der involverer både levende og døde.

Diskret i den latente strøm af uhygge, uro og undren plantes også en samfundskritik og en overvejelse om sandsynligheden for kosmisk retfærdighed. Til slut sidder man med endnu et spørgsmål: Hvornår bliver Muren omkring os filmatiseret?

Nova Ren Suma

Oversat af Elisabeth Kirtzner

326 sider

Høst & Søn

Udgivet: 20.05.2016