Let læst børnebog med periodisk spænding og ufikst sprog

Mons og Anton er med Mons’ mor og papfar i sommerhus. De indleder ferien med at overvære en kokainsmugler på arbejde. Desværre er de ikke så vældigt vellykkede i deres opklaringsarbejde, og smugleren opdager dem og spærrer dem inde i sit skur.

og mon ikke også de var bange? Jo, for de var taget til fange af en voksen mand, og han var vred.

Skuret er gammelt og træet råddent, så drengene stikker af, men bliver fanget igen. Heldigvis slipper manden dem løs efter at have truet dem til at tie stille, og i nattens mulm og mørke forsvinder han med sine mystiske kasser. Da de begynder i skolen efter ferien møder de Lela, der uforvarende og hurtigt bliver en del af deres lille detektivteam, da de pludselig genser smugleren fra sommerferien. Det viser sig, at der er flere smuglere involveret, og pludselig forsvinder drengene, men så dukker politiet op, og bogen afsluttes som det sig hør og bør: Med anholdelse af forbryderne.

Der er en del indbygget pædagogik i historien – eksempelvis om kokain:

Det er et hvidt pulver, som man kan blive høj og skæv af, hvis man ryger det, ligesom voksne, der bliver plakatfulde.

Så er der de lidt mystiske bemærkninger om tidligere tiders kommunikationssystem, der burde have været forklaret bedre:

Jeg har lært til spejder, at man morser, når der er fare på færde.

Heldigvis er der også de lidt sjove bemærkninger, som når det praktiske barn kommenterer en voksen:

Selvom mor spurgte, var det ikke et spørgsmål.

Kirsten Mark

98 sider

mellemgaard

Udgivet: 15.06.2012