Både forfatteren Rose Lagercrantz og illustratoren Eva Eriksson har en stabel priser i bagagen for deres værker. Deres nye fælles børnebog er da også en lille perle, hvor tekst og pennetegninger supplerer hinanden perfekt.
Dunne går i første klasse. Hun bor sammen med sin far og Katten, og hun føler sig som en rigtig lykkelig, lille pige. Da vi møder hende, ligge hun i sin seng og forsøger at sove, men i stedet for at tælle får, er hun i gang med at tælle alle de gange, hun har været lykkelig, og det er så sandelig temmelig ofte. Mest tænker hun på det år i første klasse, som snart er gået. Det har været enorm spændende at gå i skole, og så har hun fået en allerbedsteste veninde, Ella Frida. De har lavet alting sammen, siddet ved siden af hinanden i klassen, gået med venindehalskæder og sovet hos hinanden. Men da Ella Frida skulle flytte midt i skoleåret, så var Dunne slet ikke lykkelig, hun var faktisk rigtig trist og ked af det. selvom hun fik nye legekammerater i skolen, så var det slet ikke det samme som med Ella Frida. Selvom hun fik et par søde marsvin, blev Dunne ved med at savne sin hjerteveninde.
Dunne tænker også på, hvordan det var, da hendes mor døde på hospitalet, selvom hun ikke rigtig kan huske det, på de ferierne i Italien hos farmor og fætter Allessandro, og på ballade i skolen. Men nu har hun fået breve fra Ella Frida, og Ella Fridas mor har inviteret Dunne på påskeferie, så nu er Dunne igen superlykkelig.
Mit lykkelige liv er skrevet helt i børnehøjde med første klasse. Sproget er både enkelt, let forståeligt og letlæst. De ting Dunne er lykkelig over, og dem hun er ked af, er noget som børn kan sætte sig ind i. Og som i gode børnebøger, er der masser at snakke om og kommentere, mens man får læst historien. Det er en rigtig sød og hjertevarm fortælling om venskab, savn og lykke.
Forfatter: Rose Lagercrantz
Illustrator: Eva Eriksson
Oversættelse: Susanne Vebel
139 sider
Forlag: Høst & Søn
Udg.: 02.03.2011
5 glober
Jan Vandall