Stefan Fønss begynder sin selvbiografi med sin italienske tipoldefars ankomst til København. Han efterfølges af flere generationer af musikalsk eller kunstnerisk begavede mennesker. Bedstefaren hed Johannes Fønss og var operainstruktør og leder af turnévirksomheden på Det kgl. Teater, og måske er det fra ham, forfatteren har tilbøjeligheden til i læserbreve at fortælle verden om sine holdninger. Bedstefaren harcelerede i 1927 mod radioens erobring af publikums opmærksomhed:

…Kunstnerne i Amerika og England påtænker en Aktion mod den stadig omsiggribende Radio-Mani, som snart har lagt alt Teater- og Koncertliv øde.

Biografien beskriver stamtræet omhyggeligt og med mange anekdoter: Eksempelvis den om bedstefarens bror der indspillede stumfilm sammen med nationalklenodierne Asta Nielsen og Valdemar Psilander og oplevede, at døveforeningen klagede over sprogbrug under filmen. De kunne mundaflæse, og skuespillernes samtale har måske ikke været beregnet for tilskuere.

Faren Volmer Sørensen og hans kone Grethe Sønck fylder meget i bogen og et kapitel er tilegnet dem. Volmer Sørensen har to roller, den som begavet, alsidig teater- og revymand og den som ham der aldrig rigtigt udfylder faderrollen.

Der er mange interessante klip fra teaterverdenen, småsjofle limericks fra bedstemoren, onde historier om journalistiske overdrivelser og ganske mange fotografier af forfatteren, dennes læserbreve og medvirkende i dansk underholdningsindustri. Desuden er der en beskrivelse af Fønss’ egen karriere fra introduktionen af Tupperware i Danmark, over Oriflame til Nordisk Film.

Som i andre biografier er der en vedkommende historisk baggrund, der er en personlig baggrund der ikke nødvendigvis kommer os alle ved, og så er der her udmærkede kvaliteter i beskrivelsen af forholdet til faren – og god underholdning.

Stefan Fønss

227 sider

Skriveforlaget

Udgivet: 22.05.2014

Birte Strandby