Genudgivelse af Jørn Riels trilogi: En fortælling hvoraf man får et smukt ansigt, Vorherres rævefælde, og Det første af altings fest.
Det er beretninger af drengen Agojaraq, der bor nord for Polarcirklen. Han fødes af en eskimokvinde, men hun drager videre, og han efterlades med to fædre og tre onkler. De fem mænd har ikke meget ide om, hvordan man passer et spædbarn, men ved et tilfælde finder de Aviaja, der er gået ud på isen for ikke at ligge de unge fra sin boplads til last, og hun indvilliger i at tage sig af babyen. Aviaja er tres år ved beretningens begyndelse. Hun tager sig godt af barnet, laver mad, skyder en påtrængende bjørn – en enkelt hændelse i rækken af usandsynlige og måske ikke helt så usandsynlige beretninger om livet på andre betingelser:

Pete, Agojaraqs ene far, har nakket ikke mindre end syv bjørne på en dag, og han forstår også at fortælle en historie: Jo længere en historie kunne gøres, jo bedre. Hvis en fortæller er i stand til at få folk til at sove ind under sin talestrøm, er han en virkelig stor fortæller. Den mand hvis historie ingen nogensinde har hørt til ende, er en mester.

Der er flere naboer nord for Polarcirklen, såsom Ærlige John, der bor tre dages slæderejse fra Agojaraqs hjem, og har fået sit tilnavn, fordi han stjæler hunde og tømmer andres fælder. Der er Fader Brian der har skabt en fed forretning med ulovlige midler og som i øvrigt har anskaffet sig et tempel med oppustelige søjler, og så er der en lille pige, der får navnet Mohammed.

Livet svinger mellem kedeligt og ensartet – det er her de lange fortællinger kommer ind i billedet – og voldsomt: En fanger kommer til at skyde sin bror og sambo og dømmes for mordet, der ifølge myndighederne er forårsaget af jalousi over en pige. Affæren lå over tyve år tilbage, men det viser blot hvor grundigt lovens håndhævere går til værks.

Men som altid hos Jørn Riel er det den stilfærdige og besynderligt logiske accept af det barske liv, der skaber særlige værdier og regler:

Det er uvenligt og ualmindeligt at modtage sine gæster med riffelskud.

Og det er ok at prale – til en vis grænse:

Det var som om hele den vældige natur, det vilde landskab af klipper og ismasser, de endeløse tundrasletter og de kilometerhøje bjerge ligesom opfordrede mennesket til at anvende dobbelte eller tredobbelte størrelsesordner. Men at omtale dyr, der var større end hvalen, var næsten at overskride grænsen for al sømmelighed.

Det er fint, at man igen har fået øjnene op for Jørn Riels specielle fortællekvaliteter og enestående humor fra det yderste hjørne.

Forlaget Turbine har nyligt udgivet fem Jørn Riel fortællinger fra Østgrønland som tegneserie.
Jørn Riel

336 sider
Lindhardt og Ringhof
Udgivet: 11.03.2014