Jeg er godt begejstret for den svenske forfatter Henning Mankell. Foruden politiserien om kommisær Kurt Wallander har han skrevet fremragende romaner som Italienske sko, Dyb, Leopardens øje, Tea-bag og Kennedys hjerne.
I denne historie om en snavset engel fabulerer Mankell over en mystisk og facinerende kvindeskikkelse, hvis mærkværdige oplevelser i det sorte, tropiske Afrika for 100 år siden kunne være udtænkt af de mest lunefulde skæbneguder.
Det vides, at en svensk kvinde for omkring 110 år siden i 1904 dukkede op i Lourenco Marques (nu Maputo), hovedstaden i den portugisiske koloni Mocambique, hvor hun feteret og rig i en årrække kørte et af de største bordeller i byen, indtil hun igen forsvandt ud af historien. Ingen kender til hendes liv inden hun blev bordelmutter, og der er ingen spor af hende efter denne periode, så hendes videre skæbne er også ukendt.
Dette spinkle men fantasi- og tankevækkende forlæg har Mankell bygget sin roman op omkring. Han tegner et smukt portræt af den kvinde, som det kunne have været. Hanna Renström bliver i Mankells pen til en uvidende, fattig svensk pige fra landet. Hun kommer ved tilfælde til at bo hos en velhavende herre, som sender hende på en udviklings/arbejdsrejse med et dampskib til Australien. Men hun kommer ikke længere end til Mocambique. Skæbnen leger med hende og fører hende hid og did, indtil hun bliver gift med en rig bordelejer i Maputo. I midlertid dør han få måneder efter brylluppet, og som enearving må Hanna nu drive bordellet alene.
Pigerne og det øvrige personale på bordellet er sorte, og Hanna har overhovedet ingen ide om, hvordan de sorte tænker, og hun overraskes konstant over deres anderledes tankegang. Men efterhånden kommer hun til at holde af nogen af dem og føle ansvar for deres videre skæbne, når hun er rejst videre.
I slutningen af 1800-tallet var der stadig masser af slaver i Afrika, og mange arbejdsgiver/arbejder-forhold var meget lig slaveri. Hanna pådrager sig det hvide samfunds solide vrede, da hun bryder en uskreven regel om altid at støtte en hvid mod en sort, fordi hun forsvarer en af sine sorte glædespiger, der har stukket en hvid mand ned i rasende jalousi, da hun finder ud af, at han også har børn med en anden. Men undertrykkelsespolitikken kræver at motivet er fuldstændigt underordnet, hvis en sort vover at løfte sin hånd mod en hvid.
Mankell beskriver den unge Hannas opvågen fra forskræmt bondepige til viljefast bordelejer. Hvordan hun lærer at se gennem de hvide koloniherrers store hykleri. H,un oplever hvordan de boltrer sig med hendes sorte piger, men alligevel nærmest ser ned på dem som mindreværdige ‘dyr’.
En smuk og tragisk historie som man falder helt ind i. Både følelser og dramatiske handlingsforløb beskrives flydende og veloplagt, og man kan ikke lade være med at lade sin fantasi køre videre med historien efter Mankell slutter sin del. Underholdende og medrivende.

Forfatter: Henning Mankell
Oversættelse: Lilian Kingo
366 sider
Forlag: Gyldendal
Udg.: 12.11.2011
5 glober