Masser af romaner skrives for at fortælle en persons historie på baggrund af vores fælles historier: Menneskets, verdens. Min ukendte bror er et eksempel på det omvendte: En god undskyldning for at fortælle historier – om astronomi, om flyvning under 2. verdenskrig, om antropologi og udviklingen af kolonihaver, af de danske parcelhuskvarterer – folkeskolereform, Ikea og Lego, smidigt forbundet med overvejelser om, hvorvidt det nu er Pippi Langstrømpe eller Simone de Beauvoir der har haft størst indflydelse på opfattelsen af kønsroller, og om samfundsfag i halvfjerdserne virkeligt var sammensat af de få emner som lærerne tilfældigvis kendte en smule til. Desuden får vi sandheden om Vor Frelsers Kirke:

… i virkeligheden spidsen af et gigantisk bor, idet den kinesiske kejser Ching Chang i 1521 ville etablere en tunnel fra Peking til Venedig. Men… der var en fejl i de kinesiske ingeniørers beregninger. Kejseren fik ingeniørerne halshugget og lod boret stå til skræk og rædsel.

Det er god fortællekunst og informativ underholdning der på sine steder truer med at undertrykke hovedkarakteren, Hans Peter, men så vidt lader den familiære fortæller det alligevel ikke komme.

Hans Peter bliver fundet på Rigshospitalets helikopterplatform, hvor han forventer at blive afhentet af et rumskib. Han kommer i terapi hos Anna Gabrielsen, der langsomt trækker beretningen om hans første 40 år ud af ham, og mens vi hører om barndommen i Skovlunde, interessen for sprog, for flyvning og for piger, nærmer vi os både Hans Peters komplekse natur og helt enestående tilbøjelighed til selvevaluering – såvel som fortælleren der tilføjer et lille raffinement til romanens slutning.

Niels Lyngsø

320 sider
Gyldendal
Udgivet: 24.09.2015