Grusomt, bevægende og poetisk værk om krig og tab.

I små brudstykker fortælles om et barns oplevelse af krigen, om usikkerheden, om sorg, tab og forvirrende forsøg på at finde holdepunkter i en tilværelse, der er blevet smadret. En del afsnit begynder med: Jeg ved ikke, hvor min far er, Jeg ved ikke, hvor min bror er. Bogen er inddelt i kapitler, og i det afsnit, der hedder Ødelæggelsen er der ikke pauser mellem afsnittene, så man får et fortættet indtryk af soldaternes hærgen og de antydede mord – som en lang torturscene.

Zilan er den yngste i en familie på fem. En stabil hverdag, tryg – i hvert fald opfattes den sådan af Zilan, indtil en fremmed soldat bliver fundet såret. Familien gemmer ham i et rum under gulvet, indtil hans sår er helet og han kan forlade huset igen. Derefter kommer soldaterne for at lede efter ham. De finder intet og tager i stedet Zilans far med sig. Men de kommer igen og denne gang ved de, hvor lemmen til rummet i gulvet er. Rummet er tomt, og soldaterne hævner sig ved at myrde faren, ved at voldtage og myrde storesøsteren. Moren laver en desperat afledningsmanøvre, og det lykkes Zilan og hendes bror at stikke af fra soldaterne. Efter en omtumlet tilværelse som flygtninge havner de på et asylcenter i Vejle. Det er meget anderledes og meget uforståeligt, men senere bliver deres sårede mor også sendt til Danmark, og familien kan så småt begynde at samle sammen på stumperne og langsomt vokse sig ud af mareridt, kramper og raserianfald.

Zilan B

131 sider
People’s Press
Udgivet: 30.04.2013