Morsom, sød og tænksom lille historie om drengen Elvis, hans mormor og hans ven næsten dværgen (på nær 3 cm.) Bette-P.

Elvis bor alene med sin mor. Faren blev smidt ud efter han ved et uheld brændte deres hus ned til grunden. Hver anden weekend er Elvis hos sin mormor. Mandslingen Bette-P er nabo til mormoren, og han er gift med Sonja.

Sonja er blind og har fået benene savet af på grund af sukkersyge, men hun er et værre råbehoved, der hele tiden råber efter Bette-P og forlanger, at han skal hente ting og søde sager til hende.

Elvis betragter Bette-P som sin rigtig gode ven. Bette-P har altid spændende lege på programmet. De leger oppe på loftet, hvor Bette-P har en samling af drabelige våben, og de får megen til at gå med at henrette en Hitlerdukke, som de skyder med luftgevær.

Bette-P brokker sig ustandselig og højlydt over Sonja. Han vil slå hende ihjel. Myrde hende, så hun kan holde sin kæft. Elvis synes også hun er enormt irriterende og at det er synd for Bette-P med al det skrigeri. Så Elvis planlægger at hjælpe Bette-P ved at skyde Sonja, som han mener må være en ond nazist som Hitler.

Men tingene er ikke altid, som de ser ud på overfladen, og Elvis får sig nogle overraskelser med hensyn til Bette-P’s og Sonjas indbyrdes forhold.

Historien er godt og morsomt illustreret, og den har interessante pointer, man kan tale med børnene om. Den er for større børn og forholdsvis letlæselig.

Mig og så Bette-P
Forfatter: Sanne Munk Jensen

Illustrationer: John Kenn Mortensen

48 sider
Forlag: Gyldendal

Jan Vandall/bogvægten.dk