Jon G. Allen er en af vor tids mest vidende fagpersoner. I forordet af Peter Fonagy sammenlignes han med bl.a. John Bowlby og Aaron Beck. Det sætter store forventninger til bogen at forfatteren kommer i så fint selskab og hævdes at kunne fremdrage en syntese af tidens mest aktuelle strømninger på psykoterapi-området.

Bogen lover at ville beskæftige sig med mentalisering som en grundsten for tilknytningstraumer og samkode dette med mindfulness, hvilket i sig selv er en top-aktuel og endda særdeles meningsfuldt mål at sætte sig.

Jon G. Allen, ph.d, er ledende psykolog ved Menninger-klinikken og professor i psykisk sundhedsforskning og psykiatri og har specialiseret sig i behandling af traumerelaterede lidelser. Han går således metodisk til værks og underbygger grundigt sine udsagn med allehånde anerkendte forskningsresultater.

Første del af bogen er en disciplineret gennemgang af tilknytningstraumerne, som de fremstår i det kliniske billede, det være sig både posttraumatiske belastningsreaktioner og dissociative tilstande og et spektrum af andre traume-relaterede lidelser, som han kategoriser som komplekse traumatiske stressforstyrrelser. Allen’s tilgang bygger på en dyb forståelse ikke blot af traumer som de fremkommer i opvæksten, men også af traumer i voksenalder og af samtlige de psykiske tilstande han beskriver, og han sætter dette ind i en kontekst, hvor det relationelle paradigme via mentaliseringstilgangen kommer i front og sættes under spotlys, både hvad angår årsag, symptomforståelse og behandling. De største styrker ligger på PTSD og dissociationsområdet, men der er ingn tvivl om, at Allen også i sin beskrivelse af fx angst og depression er i stand til at sætte sit emne i et relevant perspektiv med den nyeste og vigtigste viden på feltet. Der bringes nogle meget fine illustrationer. Skulle man beklage noget, er det at der nogle gange går rigtig meget ’diagnose-diskussion’ i den, hvilket dog må siges at afspejle virkeligheden som den er og forefindes, og Allen er selv klar over det og har fornuftige reflektioner om netop diagnosernes begrænsninger.

Anden del af bogen er en gennemgang af evidensbaseret behandling og heling af disse tilstande, specielt igennem ”traditionel terapi”. Allerede ved dette ordvalg bliver man jo nysgerrig, for hvad er ”traditionel terapi” i en tid, hvor psykoterapien på en måde lider under at have udkrystalliseret sig i så mange tusinde forskellige terapiretninger, som det er tilfældet. Med traditionel terapi mener Allen kort fortalt den konstellation, hvor terapeuten tilbyder klienten en form for mentalisering, som klienten mangler for at kunne integrere sine traumer og udvikle sig. Han er ikke blind for betydningen af nære eksisterende relationer udenfor terapien og man må klappe i sine små parterapeutiske hænder, når han skriver, at der er ”imidlertid tvingende grunde til at arbejde direkte med traumatiserede patienters centrale tilknytningsrelationer.” Allen har i tillæg til sine mange og gode kliniske erfaringer, som han formidler med stor indsigt, også på en inspirerende måde vovet sig ud i at reflektere over eksisistentielle-spirituelle tilknytningsaspekter.

Det er en fagbog, som bør komme på psykoterapeutuddannelserne som grundpensum. Forfatteren formidler klart og tydeligt en syntese af de vigtigste landvindinger på psykoterapiområdet på en integrerende måde.

Jon G. Allen

399 sider

Hans Reitzels Forlag

Udgivet på dansk 2014

Anmeldt af Gitte Sander