Selv Satan kunne have stået i lære hos ham, når det gjaldt om at bringe ulykke.

Eventyrene er ekstremernes råderum. Her er skurken ikke bare kendetegnet af en skidt karakter. Nej, der er tale om

… en fej hund der yppede kiv og spredte løgne som den forræder og hykler han var.

Og prinsessen er ikke kun køn, hun er … født som en ren åbenbaring af skønhed og ynde.

Sproget er kraftigere, men elementerne er de samme som i vestlige eventyr. Helte og heltinder med enestående karaktertræk, og en skurk der nærmest lever for kun at gøre ondt.

Mem og Zin er to unge elskende, der ikke må få hinanden. Der går rent Romeo og Julie i fortællingen, og dette eventyr ender kun delvist lykkeligt, en slags forening finder sted til sidst, men vores skurks indflydelse rækker også ud over døden. Bemærkelsesværdig er her Mems gode ven, der brænder sit eget hus ned for at redde Mem og Zin. Eventyret er langt og ikke helt indlysende i sin prioritering af værdier i forhold til vestlig kultur.

Så er det lettere at genkende Eventyret om nabo Emme. Det er fortællingen om den jaloux stedmoder der forsøger at komme steddatteren til livs – her kan man finde både Askepot, Snehvide og en bid Hans og Grete.

Mircans mor er død, og hendes far har sagt, at han vil overveje at gifte sig igen, når morens tøj er falmet. Den gode nabo – der tilfældigvis er en kvinde i passende alder – får tøjet til at se falmet ud ved at slå på det med en hammer, og hun får indfanget faren. Straks derefter ændrer hun opførsel overfor Mircan og forsøger at komme af med hende. Men som i de fleste eventyr er verden nogenlunde retfærdig.

Til den første novelle er der nydelige, romantiske illustrationer på alle sider, og til bogens sidste del – om fortælletraditionen – er der en række fotos.

Orhan Dogru

Mem og Zin

og andre kurdiske sagn & eventyr

efterfulgt af den mundtlige fortælletradition set i kulturhistorisk lys

Illustreret af Pia Falck Pape

260 sider

Det Poetiske Bureau.dk

Udgivet: 2016

Birte Strandby