Som Hanne Højgaard Viemose skriver i forordet, så er det intet mindre end en rystende oplevelse af læse Medea. En mere ond hævn over en svigtende ægtefælle skal man lede længe efter. Tragedien er fra 431 før Kristus, og den blev nummer sjok i Dionysosfestivalens skuespilkonkurrence. Til gengæld kan man fint læse den i dag med stort udbytte – som et feministisk og grusomt manifest.

Forhistorien er, at Jason og argonauterne rejser ud for at hente det gyldne skind, der skal sikre Jason magten i Thessalien. Det er ikke uden problemer, men gudinderne Afrodite og Hera sørger for, at Medea forelsker sig voldsomt i Jason. Medea er barnebarn af solen og niece til troldkvinden Kirke, og med hendes hjælp lykkes det Jason at vinde det gyldne skind. Medea rejser med Jason væk fra sit hjem og dræber under flugten sin bror for at smide ham i vandet og forsinke sin fars skibe.

Parret slår sig ned i Korinth, hvor Kreon er konge. Jason føler sig hjemme og forelsker sig i Kreons datter. Medea forbliver fremmed, og da Jason meddeler, at han vil gifte sig med Kreons datter, tager Medea hævn. Ikke blot dræber hun den vordende brud, men også brudens far – og siden sine og Jasons to børn. Mere forfærdelig og mere komplet kan en hævn næppe blive.

Medeas sorg og vrede er overvældende:

Af alle skabninger er kvinden nok den mest ynkværdige. Først køber vi en mand til alt for stor en pris, og så betragter vi ham straks som vores herre – føjer altså spot til skade.

Euripides giver ikke indtryk af at være en tilhænger af ægteskabet. Det kan man se på ordvekslingen mellem Aigeus, Athens konge og Medea:

Du er da gift? Du er vel ikke gået fri?

Aigeus: Nej, desværre, jeg har bundet mig forlængst.

Inger Christensens oversættelse er fin og kan læses let med nutidige øjne. Blot studser man en enkelt sted:

… nu kommer drengene fra idræt

Sagde man også sådan i 431 før Kristus? I andre oversættelser står der fra ‘løb’ eller ‘leg’.

Var det med Medea feminismen begyndte? Euripides’ Medea har en mindre ynkværdig figur end Lars von Triers, spillet af Kirsten Olesen.

Medea

Euripides

Oversat af Inger Christensen

Forord af Hanne Højgaard Viemose

78 sider

Gyldendal

Udgivet: August 2021 og 1973

Birte Strandby