Siden muligheden for selvudgivelser er kommet ned i en pris, hvor alle kan være med, udgives der rigtig meget litteratur. Mange mennesker skriver en roman, en biografi, en børnebog de gerne vil udgive og sælge. Det kan være helt fint, men skønt forlagene arbejder for at rette slåfejl, stavefejl og kommaer, så udgives der uhyggeligt mange bøger med uklart, halvdårligt eller tungt sprog. Af dem sælges der måske 50 eller 100 (afhængigt af hvor stor omgangskreds/familie man har?), og resten af oplaget ender på hemmelige lagre i udkantslandet, og så hører man ikke mere til det. Det er dels ressourcespild, både timer og papir, men måske snyder man også sin omverden for en god historie, nogle væsentlige guldkorn eller en enkelt genial tanke?

Er der en løsning?

Der er flere muligheder for at undgå, at dit manuskript ender i evig glemsel.

Du kan for eksempel spørge venner/naboer/familie, om de gider at kigge på ens arbejde og finde ud af, om de har lyst til at læse videre.

Du kan også tage det med på forfatterkursus på højskole og få højt kvalificeret sparring.

Eller du kan sende et kapitel til os:

Maibritt og Birte er anmeldere på bogvægten.dk og med udgangspunkt i uddannelser fra litteraturvidenskab i Odense hjælper vi gerne med vores vurdering af dit skønlitterære manuskript.

I den forbindelse ser vi på struktur, forståelighed i forhold til målgruppe – plot og spændingskurver hvis du skriver krimier – og ikke mindst sprogbrug. Og vi kigger på formuleringer, effekter (og kommaer) i din roman, krimi, børnebog, biografi.

Send os et kapitel eller to og få et tilbud på læsning og konstruktive kommentarer.

Drejer det sig om faglitteratur, tjekker vi opbygning, logik, kronologi, formuleringer (og kommaer).

Kontakt:

info@textbutikken.dk