I 1901 fandtes der 135 danske dagblade, de fleste kontrolleret af de fire politiske partier i Rigsdagen. I 1905 var Venstre det største parti i Folketinget med 37 % af stemmerne, og partiet kunne regne med aktiv støtte fra 33 % af dagbladene. Sådan er det som bekendt ikke mere.

Over tid skete der et brud med partibindingerne, og i 1968 skete der ændringer i holdninger og i journalisters uddannelse, så de ikke nødvendigvis prioriterede arbejdspladser efter partitilhørsforhold. Bemanding af redaktionerne faldt drastisk, og avislæsernes færre kioskbesøg og faldende købsfrekvens fik også betydning, især fordi 67 % af avislæsende danskere i dag ikke rører frokostaviser.

I 1989 – altså før nettet – var der 36 dagblade i Danmark fortrinsvis lokalmonopoler med enkeltstående omnibusaviser.

Det berører mangfoldigheden, selvom de færre redaktionelle enheder med en skarpere vinkel godt kan give større gennemslagskraft, og der er nu mere inddragelse af udefrakommende bidrag herunder det meningsdannende supplement til professionel journalistik: Avisernes netdebatter er nogle af de mest besøgte sider og et af de få steder, hvor de fleste kan komme til orde og finde et publikum.

Analysen går tæt på fem danske dagblade og ser nærmere på stoffordeling i tre udvalgte uger i 1999, 2008 og 2011. Desuden skæves til ejerskabsforhold: Hvad sker der, når en udenlandsk koncern opkøber en avis med henblik på at skabe et årligt overskud på 15 %? De færreste danske dagblade opnår et overskud på 2 % om året.

Stofmæssigt leverer de danske dagblade en blød kerne af fællesstof, der stilles gratis til rådighed på nettet, mens der bliver færre og færre der vil betale for det dybere indhold på papir.

I 1999 var der 897.000 avisabonnenter i Danmark, nu er der 438.000. Segmenteringen har ændret sig over en årrække, og det kan se ud til, at den faldende betalingsvillighed blandt læserne kan føre til demokratisk underskud. I bogens slutning gennemgås prioriteringen af ti publicistiske kerneområder herunder Skat og finans, Flygtninge og indvandrere, Sundt og socialt. Efter 11. september har Forsvar og sikkerhed fået en højere prioritet især når det handler om ’krig mod terror’, mens Trafik og energi i årevis har drejet sig om promovering af biler og kritik af DSB, mens privatbilismens katastrofale konsekvenser for samfundet ikke prioriteres.

Bogen rummer oplæg til flere diskussioner og sammenholdt med Jannie Møller Hartleys Nyheder på internettet fra 2012 får vi et godt indtryk af det samlede mediebillede og de dermed forbundne problemer.

Anker Brink Lund

120 sider

Møller

Udgivet: 2013

Birte Strandby