Så er der mulighed for at gå tilbage til barndommens univers og de evige sider, der skulle farvelægges. Hvis man skulle have det behov. Man kan også læse de mange vers om Fætter Fims og hans omgang med f’et.

Filippa & florentiner, følfod, fresia, forsytia – … forvalteren fremskaffer de fornødne fakturaer…

Flere af versene minder om barndommens vrøvlevers – eller måske om Flemming Qvist Møller og Sigurds ABC’er; mens andre af de f-behængte ordstrømme giver god mening, og på sine steder ligner en krydsning af digte fra Piet Hein, Benny Andersen og Halfdan Rasmussen:

… så længe

der bare menes noget i det hele taget – man kan

Jo lige så godt lade være; den ene mening

kan jo altid være lige så god som en anden,

det mener de menende i hvert fald selv,

om ikke bedre, viljen ser vorherre på

og hensigten helliger midlet.

Udover koncentrerede vrøvlevers og almengyldige betragtninger om livet så er bogen også en fremstilling af tilværelsen for Fætter Fims: Hans arbejde, hans forelskelser – Sara og Frida – og hans fotografering på ferier: Femern, Friesland, Flensburg. Slutteligt bliver forfatteren selv træt af Fætter Fims og sender ham væk – på en færge.

Det må ikke udelukkes, at der kan være terapi i at sidde og farve en af de mange, enkle, helsides illustrationer, mens man læser f-rimede vers med velkendte sentenser: Fred i vor tid, få et føl, fyrre, fed færdig.

Kunsten at tage fejl er en kunst

Som ikke kan læres – enten kan man,

eller man kan ikke! Men man kan

altid lade som om.

Viggo Madsen

Illustreret af Bodil Høirup Madsen

91 sider

mellemgaard

Udgivet: 30.10.2013