I sommeren 1969 var Armstrong den første mand på månen. I Andalusien i Spanien sidder en 13-årig dreng og følger intenst med i hele processen. Mentalt er han næsten mere i rumskibet, end han er i sit hjem. Hjemmet er fattigt og præget af stedets og tidens rammer, håndhævet med fortællinger og ordsprog: Den som ikke går i marken, forelsker sig ikke.

Udannelse er noget nyt, og Francos mangeårige diktatur hviler tungt på hjemmene: Da familien sammen med naboerne ser fjernsyn for første gang, og en ældet Franco dukker op på skærmen, tier alle af frygt for diktatoren og hans metoder.

Romanen er skrevet i jeg-form. Teenageren udtrykker sig voksent, men hans ønsker og ambitioner er barnets – for eksempel ønsket om at være isoleret fra sin omverden i en rumdragt. Nysgerrigheden overfor det nye og glæden ved viden er kendetegnende for drengen, og det der giver romanen lyrik og humor. Samtidigt skabes et godt billede af brydningen mellem det gamle landbrugsland, det stærkt katolske Spanien, der først for nylig er begyndt på det økonomiske opsving og det nye udefrakommende. Opsvinget er forårsaget af den øgede åbenhed overfor udenlandske investeringer og turister, og samme opsving følges med en kraftig vestlig påvirkning, der vælter sig ind over landet i form af bøger – Darwin og Desmond Morris, den respektløse biolog – og amerikanske film Bonnie and Clyde, Shane – den tavse rytter. Alt imens skolerne præker katolicisme, klamrer sig til traditionerne og understreger det syndige ved udviklingen.

Skønt mange spanske romaner omhandler netop opgøret med Franco (40 år efter hans død), er det sjældent at opleve så præcist et tidsbillede.

Forfatter: Antonio Muñoz Molina
Oversat af Iben Hasselbalch
272 sider
Forlag: Gyldendal

Birte Strandby