Jeg nynnede en børnesang, mens jeg kiggede på hendes tæer. Så tæt var barndommen på os.

Igen en roman om sårbar, lesbisk kærlighed i Finland. Som Sofi Oksanens roman Baby Jane (2012) handler denne om hovedpersonens kærlighed til en følsom og psykisk ustabil pige. I modsætning til Oksanens roman er de to piger her kun 14 år gamle, og Huotarinen har valgt at lade sin jeg-fortæller komme ganske tæt på læseren. Hun, Mariia, beretter hvordan hun har tænkt sig at skrive bogen, og på sine steder korresponderer hun med læseren, som hun har en forventning om er et sted mellem 14 og 40 år gammel. Denne tilnærmelse til læseren betyder, at hun mellem beretningerne om sin og Mimis kærlighed fortæller, hvad der skal ske, at nu begynder historien, og sideløbende hører vi om de skrivetekniske og følelsesmæssige vanskeligheder, hun støder på undervejs:

Det, at man venter på en telefonopringning, er ikke en begivenhed eller noget.
Det kan man ikke skrive om i særlig lang tid.
Kun tomme minutter.

Mariia er overbevisende, naiv og begavet i sin opfattelse af hændelserne og hurtig til at opfange de voksnes distance til de unges vanskeligheder.

Mimi er den nye pige i Mariias klasse. Overfor Mariia vedkender Mimi sig sin store sorg og sin skyld overfor den afdøde mor. Tilbage i Mimis liv er kun en fraværende far og så den halvdemente mormor, og afslutningen må trods de unges kærlighed nødvendigvis blive tragisk, da Mimi med mormorens død må se sin eneste voksenkontakt forsvinde …

Baggrundstæppet er reaktorulykken i Tjernobyl, og også Mariia oplever sit Tjernobyl.

lys lys lys
Vilja-Tuulia Huotarinen

Oversat af Siri Nordborg Møller
176 sider
Turbine
Udgivet: 14.08.2013

Birte Strandby