Appetitvækkende godbid om lykkeforskningen

Indledningsvist inddeler februars Tænkepause lykken i to: En flygtig lykke – eufori – som er de korte glimt, måske en ganske særlig situation, og så ’hverdagslykken’ eller det prosaiske ’subjektivt velbefindende’. Måske kunne man kalde det tilfredshedsniveauet.

Man har med forskellige undersøgelser forsøgt at måle lykken, og EU’s medlemslande har fået målt lykken med EuroBarometerundersøgelsen. Det er en undersøgelse med åbne spørgsmål, og skalaen går fra 1 til 4. Den danske score fra 2014 er 3,71. Franskmændenes lå på 3,04, og det europæiske gennemsnit er 2,99, så vi er er ret lykkelige her i landet. Det er der flere grunde til, men tillid og mangel på bekymringer er væsentlige faktorer, og forholdet til andre mennesker er den vigtigste kilde til vores lykke:

Den rigtige partner, tillid til familie og medmennesker samt muligheden for at leve fri for snærende normer. Sekundære årsager er gode retsvæsener og gode demokratiske institutioner.

Til gengæld kan man fastslå, at aktiv statslig indblanding i erhvervslivet og tæt regulering af private aktiviteter påvirker lykkevirkningen negativt.

Det er desuden vigtigt for menneskers lykke, at de har en følelse af at leve i et retfærdigt samfund. Det betyder, at mennesker der stemmer venstreorienteret er mindre lykkelige i lande med store indkomstforskelle. Omvendt er der en tendens til, at borgere på højrefløjen er lidt lykkeligere i lande med store indkomstforskelle. Så den med, at lykken hverken er gods eller guld holder ikke i længden, men som forfatteren påpeger, så er lykken måske ikke et stort hus, men eksempelvis forældres mulighed for at købe babysitter og en friaften.

Christian Bjørnskov

Tænkepauser

60 sider

Aarhus Universitetsforlag

Udgivet: 02.02.2015