Med Luka og Livets Ild tager ordkunstneren, Salman Rushdie, læserne med på den helt store tur på sit magiske flyvende tæppe. Romanen er formet som et eventyr til Rushdies yngste søns 12-års fødselsdag. En slags indførsel i litteraturens og fantasiens farvemættede riger. Denne magiske tour de force er til overflod fyldt med intertekstuelle referencer. Der er næsten ikke den mytologi, eventyr, religion, sagn eller myte, som historien går uden om, vi vandrer virkelig vidt omkring i litteraturens vidunderlige verden.
Fortællingens ramme er den 12-årige dreng Lucas forsøg på at redde sin far, historiefortælleren Rashid, fra døden. Lucas eneste mulighed for at redde Rashid, er at trænge ind i Magiens Verden for stjæle Livets Ild og fodre Rashid med den.
En sådan aktion er helt klart en ‘Mission Impossible’. Det er endnu aldrig lykkedes for nogen at slippe godt fra at prøve at stjæle den hellige ild. Et sådant ildrøveri er en dødsens alvorlig sag. Selv titanen Prometeus endte i lænker for at krænke guderne på denne måde, og som en ekstra ondskabsfuld straf fik Zeus en ørn til dagligt at hakke Prometeus lever lever ud, indtil staklen efter et par tusind år blev befriet af helten Herkules.
Som i alle rigtige eventyr udstyres Luca med nogle magiske hjælpere. Hans godhed og hnas retfærdighedssans får Luca til at hjælpe et par dyr, der misbruges af en ond cirkusejer – en hund der hedder Bjørn, og en bjørn der hedder Hund. Ligeledes tilbyder herskerinden af riget Gåforvidt, Soraya, at transportere Luca på sit fornemme, magiske flyvende tæppe, som hun har arvet efter selveste kong Salomon.
Uforfærdet åbner Luca sin fantasi og trænger ind i Magiens Verden. Denne magiske eventyrverden viser sig at være indrettet præcis som Rachid gennem sine fantastifulde historier har fortalt det til Luca.
Her møder Luca alle de personer og skikkelser han er blevet fortrolige med gennem hele sin barndom, og på sin eftersøgning af Livets Ild får han brug for al sin akkumulerede viden om eventyrets verdener.
Det er tydeligt, at Rushdie placerer sig selv som den gamle historiefortæller, Rashid, der fylder verden med de mange smukke farver og billeder fra sin funklende ordpalet. Rushdies gave til sin familie og til resten af menneskeheden er de mange historier, som er produktet af hans forbløffende livlige fantasi.
Der er ikke andet at gøre, end at sætte sig til rette på silketæppet og nyde turen i fulde drag. Som litterært eventyr bliver det ikke meget mere lækkert. Rushdie er en suveræn fortæller, der kan få alt til at virke helt naturligt, selv når der bliver snakket ‘astrologisk hieroglyfisk’.
Rushdie benytter også den klassiske spændingsknap: Tidspresset. Da Rashid går i coma, dukker Nobodaddy frem – Lucas ‘daddy’ der er ved at blive til en død ‘nobody’. Jo mere Rashid i sin comatøse tilstand nærmer sig døden, des mere substans får Nobodaddy og des mere synlig bliver han. Som når viseren nærmer sig 12 på et ur i en Hitchcock-film følger vi et billede af det katastrofale resultat, hvis missionen mislykkes og verden falder sammen i grå fantasiløshed.
Hos Rushdie er det fantasien og fortællingernes verden, der er på spil. Man skal kunne blive både teenager og voksen uden at miste sine smukke barnlige fantasiverdener. Fantasien skal altid have plads til at vokse, og byens brosten kunne forvandles til farvestrålende blomster. Man skal ikke som Peter Pan glemme at fylde luften omkring sig med tryllestøv, kærlighed og flyvedrømme.

Forfatter: Salman Rushdie
Oversættelse: Thomas Harder
228 sider
Forlag: Gyldendal
Udg.: 27.05.2011
5 Glober