Christian den 9. blev kaldt Europas svigerfar. Han var far til Wilhelm der blev kong George af Grækenland, til Alexandra der blev kronprinsesse og senere dronning af England, til Dagmar der blev gift med den russiske zar, og hans tre andre børn giftede sig også udover landegrænserne.

Om Dagmar ved vi, at hun nåede at flygte før den russiske revolution. Hendes søn, svigerdatter og børnebørn gjorde ikke, selv om eventyr og fortællinger holder meget af at hævde, at den ene af børnebørnene, Anastasia, undgik henrettelse. Om Alexandra ved vi, at hun måtte vente længe på sin status som dronning. Hendes svigermor, dronning Victoria, regerede i mere end 60 år. Måske bliver der engang skrevet en bog om, hvor sejlivede engelske dronninger er. Elisabeth I regerede i 40 år i en periode hvor middellevealderen var godt 56 år. Elisabeth II har foreløbigt regeret i 62 år.

Men denne bog ’Louise’ vil gerne fremstille et billede af en af de kvinder, som Christian den 9. var svigerfar til. Louise var datter af den svenske kong Karl 15., og hun blev gift med Christian den 9.s ældste søn og tronarving, den senere Frederik den 8. Hun blev dermed også mor til to senere konger, Christian den 10. og Håkon 7. af Norge.

Louise lever i et roligt ægteskab i en stormombrust familie, i et stormfuldt århundrede. De politiske spændinger er beskrevet mange steder, og kongefamilien ved vi også meget om. Der findes en del breve og dokumentation for Louises holdninger og sindelag, og en del kritiske skrivelser fra brevveksling mellem hendes svigermor og hendes svigerinder. Louise er ikke nogen markant personlighed, men hendes placering i tid og sted er også interessant nok, og hun fylder faktisk heller ikke så meget i bogen.

Lidt forvirrende er det dog, at så mange royale damer hedder Louise, at vores hovedperson skiftevis hedder Louise og Lovisa, og at hendes mand omtales både som Freddy, Freddi og Fredy.

Anna Grethe Stærmose Steensig

237 sider

Skriveforlaget:

Udgivet: 2015