Ny bog fra den slovenske filosof om den globale kapitalisme endeligt.

Zizek leverer en seriøs samfundskritik på en inspirerende og forhåbentligt debatudløsende måde: Lovgivning genererer synd, fundamentalisme er en reaktion på fejl i liberalismen, Kinas kommunisme er mere velegnet til at tage sig af sine fattige end Vestens kapitalisme. Argumentationen er overraskende og overbevisende og undervejs står man overfor banebrydende spørgsmål: Hvad hvis demokratiet ikke længere er en betingelse og en motor for økonomien, men en forhindring?

Værket omfatter også mange ubehagelige sandheder, som for eksempel det faktum, at der i Congo de sidste 10 år er dræbt fire millioner mennesker i forbindelse med minedrift finansieret af udenlandske selskaber, der skal bruge de udvundne grundstoffer i forbindelse med fremstilling af bærbare computere og mobiltelefoner.

Bogen er inddelt efter de fem sorg-tilstande: Fornægtelse, vrede, forhandling, depression og accept, men det har desværre ikke den helt store indflydelse på orden og overblik – bogen formentlig bugner af referencer, intrigante bevisførelser og sammenligninger på tværs af hidtidige opfattelser. Som læser gør man sig selv en tjeneste, hvis man studerer Hegel, Freud, Kant, Lacan og ikke mindst Marx (så man er klar, når der kommer en In a proper Hegelian-Freudian-Lacanian way…) samt sætter sig ind i nyere filmhistorie fra Bertoluccis ’1900’ til Fight Club, ligesom et indgående kendskab til Sound of Music, Palins rejseprogrammer samt Austen, Brontë og Rammstein vil lette læsningen.

Det er et imponerende, men ikke et overskueligt værk. Det tager tid at komme igennem, og det kan være svært at vurdere hvor mange genlæsninger der skal til, før alle pointer er opfanget.

Slavoj Zizek

416 sider

New Republic

Udgivet: 2010