Børn, der ikke bliver trøstet, holder op med at græde.
Silja har en verden af vanskeligheder. Sygdommen Meniéres, angstanfald, overgreb og svigt i barndommen.
Hun bor sammen med sin kæreste, Martin. I begyndelsen går det fint, men så mister hun grebet, bliver sygemeldt fra jobbet og får aldrig rigtigt formidlet indholdet af sygdommen til kæresten, så forholdet bliver stadigt mere anstrengende. De to ender med at gå fra hinanden efter at et besøg af svigerforældrene afsluttes med et anfald, der bringer Silja på sygehuset, og får Martin til at græmme sig over pinligheden.
I tilværelsen er der kun hunden, og hendes gode veninde der beslutter sig for at rejse hjem til Norge efter en ulykkelig kærlighedshistorie. Hendes hund, den eneste tilbageblevne ven, bliver kørt over, og ensomheden er næsten overvældende, men Silja trækker sig selv tilbage på banen, og møder en mand. Det bliver heller ikke den store, berusende oplevelse. Tilbage står Silja, og hun kan da anskaffe en ny hund.
Romanen er sammensat af nutidshistorie og tilbageblik på en barndom med en brutal far, hans pædofile kammerat, en mor, der ikke har blik for barnet – og resten af familien der gladeligt lader Silja være lynafleder for farens vredesudbrud.
Bogen skulle forventeligt give et billede af et svækket menneske, men fortælleren lyder forbløffende ressourcestærk, og der er flere humoristiske betragtninger, blandt andet om børn og børneopdragelse, og selv om både hun og kæresten erklærer sig trætte af hverdagen og hinanden, er der en betydelig energi i deres skænderier.
En ekstra korrekturlæsning havde ikke skadet. Energisk og letløbende emnet til trods.
Helene Mary Munthesen
147 sider
mellemgaard
Udgivet: April 2012
Birte Strandby
