Lille Allan den menneskelige antenne

Line Knutzon og Peter Frödin kan være meget tilfredse med deres debut som børnebogsforfattere. Lille Allan den menneskelige antenne er en både sød og morsom historie. Man kan vel kalde den for en science fiction fortælling, da der kommer en lille ufo med en alien-pige på besøg hos Lille Allan, selvom en sprudlende fantasihistorie forekommer mest passende.

Lille Allan bor i Urbanplanen. Det er sommerferie, og de fleste er ude og rejse, så Lille Allan keder sig grundigt. Han bor alene med sin far, så om dagen skal han passes af den gamle, lidt demente nabo Helge.

Helge er ufo-entusiast, og han har alskens lytteudstyr til at lytte efter beskeder fra det ydre rum.

Helge har fået en god ide. Han mener, at det er hans antenne, som er forkert. Der skal en menneskelig antenne til for at komme i forbindelse med ufoer. Så Lille Allan bliver viklet ind i lange baner af sølvpapir og sluttet til apparaterne. Og det viser sig selvfølgelig at virke, Majken dukker op i sin lille en-mands-ufo. Majken er ikke ret stor, og hendes øjne sidder meget tæt sammen. Desuden er hun grøn og har tre fingre på hverhånd – den midterste meget lang.

Der kommer forviklinger. Den private samler er samvittighedsløs og meget rig. Han vil indlemme Majken i sin samling af sjældenheder, så Lille Allan og Helge må redde hende. Majkens fursvundne multi-superskruetrækker, der på egen hånd svæver rundt og reparerer og strammer på alting og vedligeholder Majkens ufo.

Alt løser sig naturligvis på bedste måde, og Lille Allan lærer at hjernetale med Majken, så de altid kan snakke sammen uanset afstand.

Historien ligger til børn fra 7 til 11. Den er velegnet både til højtlæsning og selvlæsning. Den er mest hyggelig morsom, men der er også lidt spænding i konfrontationen med den private samler. Den er underholdende og velskrevet med en håndfuld specielle og underholdende karakterer. John Mortensens spredte helsides tuschtegninger passer fint til bogens stemning. Anbefalelsesværdig børnebog.