En lille roman om at miste for unge læsere – over tolv år.

Felicia kommer for sent hjem, fordi hun har været ude hos sin mor og søster. Det giver knuder med faren. Oven i købet har Felicias lærer talt med hendes far og fortalt, at hun tit glemmer ting. Felicia på sin side irriteres over sin far og får også held til at såre ham, såre sig selv, beklage at hun ikke bor sammen med sin søster mere. I det hele taget er stemningen ret dårlig i det lille hjem, og i lang tid tror læseren, at det skyldes en skilsmisse, og netop heri består bogens særlige raffinement.

Der er kommet en ny dreng i Felicias klasse, og det viser sig, at han også er blevet hendes genbo. Han prøver at komme i kontakt med Felicia, men hun afviser ham. Felicias far inviterer de nye genboer over til cacao, og drengen kommer over sammen med sin far der er i kørestol. Felicia har ikke brug for nye bekendte og trækker sig, inden det går hen og bliver hyggeligt. Men senere får drengen og hans far pludselig brug for hende, og så får hun et tilbud, hun ikke kan afslå.

Gråsorte collager mest af Felicia med store, mørke øjne, men også den nye genbo der forsøger at trænge gennem tristheden, vidner om det tragiske tomrum, hun og faren befinder sig i.

Det er også en roman om at være bange og barrikadere sig, og det er nydeligt fortalt. Der er en indlagt spændingskurve og en gnist af venskab og romantik.

Ida-Marie Rendtorff

56 sider

Gyldendal

Udgivet: 22.10.2015