De fleste danskere kender Lasse & Mathilde, musikerparret fra Fyn. Men er det mon også alle, der ved at Tove Ditlevsen gav startskuddet til deres karriere med bemærkningen: I skal lige være klar over, at jeg ikke kan fordrage musik! Heldigvis kunne hun godt lidt Lasses musik til Pigesind, og derfor udkom deres lp på ExLibris og solgte i 25.000 eksemplarer.
Mathilde fra Fyn fik også et karrieretilløb som Lange Lone der spiller violin i Gasolins Det er en kold tid som vi lever i. Befordrende for parrets musik var det frugtbare samarbejde på Christianshavn i midten af halvfjerdserne med jazz-, folke-, rock- og ikke mindst protestmusik.
Der er flere grunde til, at denne biografi er mere interessant end de fleste biografier: For det første tales der med mange stemmer: Lasse, Mathilde, Nina Færgemann, Niels Hausgaard, hvorved undgås den hyppigste af biografiens sædvanlige fælder – kedsommelighedens.
Dernæst beskrives tiden efter ungdomsoprøret, brydningernes tid, musikalsk og politisk. Marx er in, og Lasse oplever at blive smidt af universitetets historiehold af Søren Mørch på grund af sine meninger.
Ydermere er det en tid med god kreativ vækst, og her kan nævnes Gasolin, Grip, Bazaar bestående af Anders Koppel, Flemming Quist Møller og Peter Bastian, Savage Rose; og det var i 1976 parret Færgemann grundlagde Midtfyns Festival, der trods de indledende trængsler nåede 63.500 publikummer i 1989.
Til de folkelige – og folkelighed er hvad Lasse & Mathilde ville – landeplager hører i den periode Lundeborghymnen med Ove Bager og parrets egen Fyn er fin.
Skønt man vel næsten ikke kan nå højere i denne verden end at være med i musikken på Fyn, så beretter bogen også om trængsler, men et tydeligt musikalsk mærke har parret sat på dansk musik.
…fynboer er Vorherres udvalgte, og når fynboer flytter langt hjemmefra, flytter de helt ud i havestuen.
Elisabeth Saugmann
195 sider
mellemgaard
Udgivet: 2014
Birte Strandby
