Pat Barker er en af de virkelig gode engelske forfattere. Hun har skrevet fantastiske prisvindende romaner om 1. verdenskrig, hvor hun med stor virtuositet har vævet historiske begivenheder, personer og steder sammen med sine egne fiktive persongallerier. Trilogien med ’Regeneration’, ’Øjet i døren’ og ’Spøgelsesvejen’ er en ren litterær perle og blev behørigt belønnet med bl.a. Booker-prisen.
I ’Levende model’ følger vi nogle unge kunststuderende fra det berømte kunstakademi Slade i London. I romanens første del præsenteres vi for deres boheme-kunstnerliv med udforskende og skiftende seksuelle relationer og forskellige kunstneriske kriser i månederne lige inden starten på 1. verdenskrig i 1914. Hovedpersonen, Paul Tarrant, som kommer fra det engelske arbejdermiljø, er teknisk en dygtig elev, men han har alt for meget følelsesmæssig distance til omverden til at få sin kunst til at fungere. Mens de unge elsker og hader og diskuterer kunstens formål og natur trænger den store krig sig mere og mere ind i deres hverdag.
I anden del er krigen brudt ud. Paul og kunstner-vennen Kit har meldt sig til ambulancetjeneste i Belgien for at komme med i krigen, da de pga. fysiske skavanker ikke kunne komme ind i den regulære engelske hær. Som stemningen er i England, er man nærmest landsforræder, hvis man ikke melder sig.
Paul kommer til et ’felthospital’ tre kilometer bag fronten, hvor han som sygehjælper oplever krigens gru med dens ekstreme og meningsløse menneskelige lidelser. Hans opfattelse af krigen som eventyr ændres af realiteterne, og hans oplevelser trænger sig ind i hans tegninger og malerier.
Samtidig har hans kæreste succes i London med idylliske billeder, som nærmest fornægter eksistensen af den altopslugende krig.
Med ’Levende model’ har Barker igen leveret en flot roman om mennesker, følelser, krig og kunst sat i en 1. verdenskrigs ramme. Hun stiller væsentlige spørgsmål om krigens indvirkning på mennesker og om forholdet mellem kunst og krig. Hvordan skal kunstneren forholde sig til krigen? Skal kunstneren optræde patriotisk og tjene krigens formål med billeder og tekster, som forherliger egne soldaters heltegerninger og fordømmer den onde fjendes grusomheder? Eller skal kunstneren i stedet afsløre krigens perverse umenneskelighed?
Skal krigen – som i Marinettis ’futuristiske manifest’ – hyldes som selve forandringens store smeltedigel og en nødvendighed for at fremme idealisme og menneskelig storhed? Eller skal krigen fordømmes for sin forvandling af mennesker til ufølsomme mordmaskiner?
Spørgsmålenes aktualitet kan vi se i krigene i Irak og Afghanistan. Det begyndte igen med: Er I med os eller er I imod os? Og det er endt med krigstræthed og alt for megen død, men officielt er al krigens uvæsen stadig helt acceptabelt.

Forfatter: Pat Barker
314 sider
Oversættelse: Lisbeth Møller-Madsen
Forlag: Rosinante
Anmeldt af Jan Vandall