… no wasted on acts of aggression; all was harmony and order – no wars, no territorial encroachments, just a never-ending scramble for life. Utopian really.
(Citatet omhandler fugle, ikke mennesker.)

Somerville, romanens hovedperson, står overfor sit arkæologiske gennembrud ved en udgravning i Mesopotanien i 1913. Han får hjælp af Palmer, der udviser samme engagement og kun lader sig forstyrre lidt af romantiske distraktioner:

What we are looking at here is part of an Assyrian royal inscription. Oh, by the way, Patricia and I are sort of engaged.

I persongalleriet indgår også Edith, Somervilles perfekte og disciplinerede hustru, Elliott, der under dække af at være assistent ved udgravningen søger efter olie for manden med pengene, Ramping, og Jehar, der har fundet den kvinde, han vil giftes med, blot forlanger hendes onkel 100 pund i brudepris, så måske er det nemmere at dræbe onklen.

Romanen foregår umiddelbart før første verdenskrig, og tyskernes arbejde med den nye jernbane ser ud til at kunne forstyrre arbejdet med udgravningen. Mange politiske og pengemæssige interesser er allerede i spil, og nu har et nyt emne entreret konversationen om spisebordet: Debatten om stemmeret for kvinder:

Women are simply not fit for the rough-and-tumble of politics, she said.

Tidsbilledet virker overbevisende og personerne realistiske. Det går langsomt fremad med udgravningen og der er ikke de store dramatiske bølger i romanen. Lidt hjælper det, da Elliott kommer ind i billedet og betages af smukke Edith Somerville, men skønt romanen har vundet Booker prisen, indeholdes ikke den helt store underholdningsværdi. Sproget er nydeligt, men fremdriften foregår generelt i slow motion.

Forfatter: Barry Unsworth

288 sider

Hutchinson London

Udgivet: 2009

Birte Strandby