Findes der et særligt Wung-Sung-gys? Det er et spørgsmål, man kan overveje, når man har læst den første novelle, Snemanden, i denne novellesamling. Det er ikke Hitchcock og det er ikke Bent Haller, men man får nogle helt særlige kuldegysninger, også der hvor det uhyggelige først og fremmest er inde i hovedpersonens hjerne.
Daniel holder juleferie fra efterskolen, og hans mor henter ham på stationen. Daniel og hans mor er tydeligvis ikke helt på bølgelængde. Om det skyldes at Daniel er teenager, eller om der ligger noget dybere, noget med Daniels far, er ikke helt klart. Først da de stopper og samler blafferen Miguel op, bliver tingene sat i perspektiv, men om gyset er udenfor eller indenfor i Daniels hoved, opdager hans mor ikke.
I samme gyserkategori er novellen Aya, men her er gyset ikke i nogens hoved. Det er virkeligt og ondt og kun kendt af hovedpersonen og læseren.
Titelnovellen handler om en fest for Lauritz – med forældregnidninger og en dårlig sang. Lauritz ved ikke rigtigt, hvem han er og kan hverken relatere til moren eller faren. Det hjælper, da han kommer i kontakt med sin sære kusine Tabita, der har forsøgt at begå selvmord.
Alle hovedpersoner er unge i forskellige dilemmafyldte livssituationer. Wung-Sung har et talent for at se ind i forvirringen i teenageres hjerner, se udfordringerne, forholdet til rollemodeller der er ved at falde ned af piedestalen og se trangen til oprør, når man ellers har besluttet sig for, hvem og hvad man skal gøre oprør imod – og se forelskelserne, de små og ubetydelige og de store og vigtige.
Lad os rejse os
Jesper Wung-Sung
127 sider
Fugl
Udgivet: 28.02.2020
Birte Strandby
