På et tidspunkt forsøgte jeg at bestikke dem til at blive hjemme. Jeg tilbød min datter 5.000 kroner om måneden foruden kost og logi…
Ovennævnte er Peter Aalbæk Jensens kontroversielle reaktion på børnenes naturlige trang til at flyve fra reden. Sejt, at datteren flyttede alligevel.
Journalisten Lene Johansen har spurgt en række mennesker om, hvordan de klarede, at ungerne flyttede hjemmefra. For de fleste forældre en traumatisk oplevelse der ligger højt på stressfaktorlisten.
Den svenske børneopdragerguru, Anna Wahlgren, opfordrede sine (ni) børn til at flytte hjemmefra i 18-års alderen, en understregning af den selvstændighedsudvikling hun hele tiden har været fortaler for også i bogen De kære børn. Det feministiske ikon Erica Jong er mest bemærkelsesværdig for sin tolkning af moderrollen, og forfatteren Fay Weldon har ikke opfattet problemet, men kender flere tilfælde, hvor ungerne ikke er til at drive ud af hjemmet. Danske unge flytter hjemmefra, når de er omkring 20, spanierne flytter når de er 27, og italierne når de er 28 år.
Enkelte forældre må erkende, at de har styret kernefamilien så energisk, at børnene ikke helt har opnået tilstrækkelig selvstændighed til at tackle en verden uden deltagelse af omsorgsfulde curlingforældre. Men de fleste adspurgte taler hovedsageligt om de vanskeligheder, der opstår for dem der bliver tilbage: Ensomheden for nogle, erkendelse af at man er reduceret til birolleindehaver, arbejdet med at gendigte sit liv uden børn og især kunsten at genfinde sin ægtefælle og det ægteskab, der var engang. Emnet belyses fra alle tænkelige sider og Bjarne Reuter afslutter humoristisk med sin version af den nye, uønskede frihed.
Lene Johansen
200 sider
Gads Forlag
Udgivet: 20.09.2011
Birte Strandby
