Kroppens indre landskaber er forfatterens første bog og han kalder den en ”Manual til bevidst brug af kroppen”. Han er cand.mag i filosofi med speciale i kropsbevidsthed og uddannet yogalærer og kropsterapeut hos noget, der hedder Manuvision og er japansk kampkunstlærer.

Bogen er velstruktureret og beskriver forfatterens allehånde indfaldsvinkler til emnet kropsbevidsthed, tilført konkrete øvelser, som læseren kan lave for at afprøve eller indlære det beskrevne på egen krop. Sproget er flydende og letforståeligt, så alle kan være med. Af øvelserne er mange velkendte, men de er også velbeskrevne her og vil interessere mange, der har fået øjnene op for emnet.

Det mest spændende ved bogen er næsten forfatterens filosofiske indfaldsvinkel til emnet, en vinkel som rækker ud over hvad man ellers lige normalt læser om kropsbevidsthed. Bogen er meget personlig og primært skrevet på egne erfaringer. Forfatteren byder ind med kapitler om Kropsbevidsthed og kreativitet, Kropsbevidsthed og beslutninger, Kropsbevidsthed og følelser, Kropsbevidsthed og kommunikation, Kropsbevidsthed og konflikthåndtering, Kropsbevidsthed og kost, Kropsbevidsthed og seksualitet, samt Kropsbevidsthed og det meningsfulde liv. Som sagt er det alt sammen velstruktureret og velskrevet, men det bliver også en anelse retningsløst, hvilket kan få nogle af kapitlerne til at virke overfladiske og man kan savne stringens i helheden, det bliver nærmest lidt famlende.

På nogle områder kunne forfatteren med held hente viden fra andre fagområder, for eksempel skriver han at vi har kun fem sanser og forsøger sig at forklare sig ud af hvordan perledykkere kan have en sans for dybden når de dykker, men det er jo fordi han ikke fagligt har nærstuderet sanserne og deres integration indbyrdes, som er et relativt velbeskrevet område, hvor vi ved meget, så det bliver lidt ligesom at starte forfra med at opfinde den dybe tallerken. Han påstår at sanserne findes slet ikke og at der findes sanser vi ikke har ord for, men måske er det bare fordi han ikke kender ordene, som fx den proprioceptive sans og den vestibulære sans.

Noget lignende kunne man sige om kapitlet kropsbevidsthed og kost, som handler enormt meget om faste. Kapitlet om meditation bliver meget bredt og det kan være svært at finde ud af præcis hvilke meditationsøvelser, mener forfatteren hjælper kropsbevidstheden og hvordan, og der kommer nogle holdninger til udtryk, som jeg vil tillade mig at stille spørgsmålstegn ved, fx udsagnet: ” Vi kan styre åndedrættet ligesom vi kan styre, hvad vi vil tænke på.” Hvilket jo ikke helt er sandt. Hvis vi kunne, det ville vi fx næppe dø, og folk ville ikke få ubehagelige tanker. Og umiddelbart efter tilbagevises det da også med udsagnet; ”Men langt det meste af tiden kører åndedrættet af sig selv – ligesom tankerne gør.” Der kan det igen virke som om forfatteren ikke rigtig har nærstuderet fænomenerne og det bliver lidt ligesom at læse i en dagbog med diverse tanker. Som desværre så kan blive uinteressante, ligesom nogle af øvelserne bliver uinteressante, fordi de er for brede basale, nærmest a la; ”sæt dig ned og mærk dig selv, hvordan mærkes det?”. Det er sat på spidsen og yder ikke forfatteren retfærdighed, for øvelserne er faktisk udmærkede og kan godt tænkes at være gode for læsere, som måske slet ikke har tænkt over at rette opmærksomheden indad eller ned i kroppen.

Således henvender bogen sig til begyndere på området, som gerne vil i gang med at orientere sig mere hen imod at få en bevidsthed om kroppen, og bogens absolutte forcer er de filosofiske reflektioner, og at den er velskrevet. Den er letlæst og underholdende.

Jacob Aremark

Kroppens indre landskaber

– en praktisk indføring i kropsbevidsthed

185 sider

Trykværket

2018

Gitte Sander