En fortælling om krasmusnolliken der efter beskrivelsen kunne minde om Jungledyret Hugo, og den er også omtrent lige så sjælden. Dens gode bekendt, Vilfred Vildsvin, har til gengæld flere træk – ildelugtende og effektive i kampsituationer – fælles med vortesvinet Pumba fra Løvernes Konge.

Krasmusnolliken, historiens jeg-fortæller, er den eneste af sin slags i skoven, hvor dyrene lever mere eller mindre fredeligt. Haren irriterer ræven, og ræven vil derfor give haren en lærestreg, så han planlægger et slemt trick der forventes at give ræven haresteg, men inden det kommer helt så vidt, dukker tre mennesker op, og som i andre traditionelle børnebøger udgør de selvsagt en trussel mod skovens fred. Menneskene, et ægtepar med deres søn, har til hensigt at dyrke jagt i skoven og dermed ødelægge freden. Dyrene er nødt til at samarbejde for at få menneskene til enten at forsvinde eller ændre deres planer, så de i stedet planlægger en miljøskovskole.

Historien er i princippet banal, men der er mange sjove, lidt bagvendte ordspil og tankegange, som når musen bander: gid-uglen-må-få-et-træ-i-hovedet, eller hunden sværger: ’må katten blive ramt af en ulykke, hvis jeg bryder mit løfte’.

Der er flere personligheder blandt dyrene, for eksempel krybeelgen der for underholdningens skyld kigger ind ad folks vinduer, hvorefter den spurter væk, når de er blevet tilstrækkeligt forskrækkede. Desuden er der uglefar, der ifølge hustruen, uglemor, ikke er særligt godt begavet, der er en sur grævling, en klog hare og en del andre dyr. Der er mange medspillere, og fortællingen er lidt forvirrende. Humorens kvalitet er svingende, men generelt er det ok underholdning.

Per Larsen Andersen

225 sider

mellemgaard

Udgivet: 29.10.2012