Det starter dramatisk. Forfatteren Fjodor Dostojevskij er dømt til døden og afventer sin henrettelse i Sankt Petersborg sammen med andre systemkritikere. Dostojevskijs forbrydelse er umådelig beskeden, men zaren slår hårdt ned på politiske forbrydelser. I sidste øjeblik benådes de dømte, og de bliver i stedet sendt til Sibirien. Alexander von Wrangel er blandt tilskuerne ved henrettelsespladsen, og senere møder han igen Dostojekvskij, da Von Wrangel sendes til Semipalatinsk som statsadvokat i en alder af 21 år. Sammen med Dostojevskij tilplanter han Kosakhaven. Den bliver et tilløbsstykke i byen, men von Wrangel finder det trættende med alle de damer der kommer for at beundre og stjæle blomsterne.

Der opstår et stærkt venskab mellem de to mænd, og von Wrangel følger interesseret med i Dostojevskijs store forelskelse i Maria, som han i øvrigt ikke mener er noget godt match for den fattige forfatter. Eller som han så direkte skriver:

F. M. havde en svaghed for tøjter.

Von Wrangel undgår ikke sin skæbne og må se sig forført af en gift kvinde der samler på mænd. Siden kommer andre kvinder til med meget forskellige skæbner, som Marina der er ret uheldig med sin ægtefælle:

For at forhindre, at hun flygtede ud ad vinduet, tvang han hende på knæ med ryggen til kommoden. Han lagde hendes fletninger i skuffen, lukkede skuffen, låste den og stak nøglen i lommen.

I Rusland går det op og ned, men da zaren dør og en ny kommer på tronen, kan Dostojekvskij se frem til benådning.

Romanen er baseret på von Wrangels breve fra 1850’erne, og der tegnes et fantastisk portræt af datidens Rusland med dets hierarkier, store adel med særlige privilegier og store fattigdom – sammenlignet med nutidens – let besynderlige institutioner – hvor en 21-årig er ansvarlig for udmåling af straf i et rigidt retssamfund.

Von Wrangel og Dostojevskij bliver begge gift, Dostojevskij med sin Maria:

For ham var det en stor byrde, der berøvede ham hans sjælefred i årevis.

Og von Wrangel finder Anna et stykke tid efter, at han har mistet kontakten til Dostojevskij.

Hun blev umådeholden adelig, hvilket i det ene øjeblik irriterede mig let, og i det næste øjeblik vakte min aversion.

Både hændelser og karakterer finder vej fra virkeligheden i Kosakhaven til Dostojevskijs romaner.

Man føler sig hensat til Rusland anno 1856 og kan mærke den sibiriske kulde om vinteren og de sibiriske myg om sommeren.

Von Wrangel var ambassadørsekretær i 1863 i København med det formål at forberede ægteskabet mellem tronfølgeren Nikolaj og danske prinsesse Dagmar.

Jan Brokken

Kosakhaven

Oversat af Lise Bøgh-Sørensen

364 sider

Turbine

Udgivet: 28.06.2018

Birte Strandby