Det bedste ved Michel Houellebecq er, at han er så enestående velskrivende.

Som J. M. Coetzees hovedperson i romanen Sommertid tager forfatteren fat i mødet med sig selv. Således skal vores hovedperson, Jed Martin, have skrevet tekster til sine kunstværker, og i den forbindelse henvender han sig til forfatteren Michel Houellebecq, der er beskrevet som verdensfjern og med et afslappet forhold til oprydning og affald i hjemmet.

Forfatteren ikke blot optræder som tredje person i sin bog – han bliver dræbt i romanens slutning. Heldigvis har det ikke forhindret ham i at skrive romanen færdig.

Jed Martin er kunstner, og romanen handler om hans kunst, hans forhold til sin far og til en kvinde. Det samme kan man i øvrigt sige om Coetzees hovedperson, også der er det kunsten og forholdet til faren der er afgørende, hvor forholdene til kvinderne er mere betydningsløse. Således er Houellebecq tilsyneladende også i stand til at frigøre sig fra alle snærende bånd, og ligesom Jed kaster han sig over kunsten.

Bogens to første dele har Jed i centrum, og skønt han ikke er en mand, som man kan føle med, blandt andet overfalder han på et tidspunkt en (relativt) sagesløs kvinde, så er hans dedikation overbevisende.
Den tredje del minder om en krimi med udgangspunkt i et gennemtænkt og barbarisk mord – næsten rituelt og foretaget af et menneske med adgang til følsomt kirurgisk værktøj. Ofret havde i sin besiddelse et portræt som Jed havde malet. Portrættet vurderes til adskillige hundreder euro og betragtes derfor som et passende mordmotiv, men det er naturligvis ikke hele sandheden.

Michel Houellebecq

Oversat af Lars Bonnevie
320 sider
Rosinante
Udgivet: 23.08.2012