Johannes V. Jensens roman fra 1900-1901 er blevet genudgivet, og det giver god mening, dels fordi Kongens fald er med i vores fælles litteraturkanon, og dels fordi Johannes V. Jensen er en af Danmarks tre nobelpristagere i litteratur. Og så er Kongens fald en fantastisk roman.

Mikkel Thøgersen er hovedperson. Ved bogens begyndelse er han student, men senere arbejder han for bispen i Odense, Mikkel bliver øjenvidne til Det stockholmske Blodbad og kroningen af Christian den 2. til konge af Sverige, og langt senere betragter han på afstand Skipper Clement og bøndernes oprør mod herremændene i 1534.

Med de voldsomme begivenheder følger et kraftfuldt sprog:

Det er naturligt for den levende at brovte med udødelighed, den højeste sundhed finder sit udtryk i pral og trussel, menneskets fineste potens er den dundrende løgn.

Drama og hyppige kampscener følger Mikkel. Hans første kærlighed, den smukke jødinde Susanna, lander i gabestokken og udvises efterfølgende af byen. Et af de steder der gør mest indtryk er den bemærkelsesværdige natlige sejlads mellem Middelfart og Snoghøj med Christian den 2. der ikke kan beslutte sig for, om han skal slås videre med jyderne eller begive sig til København.

Mikkel følger kongen til Sønderborg slot, og der dør han, skuffet, men som kongens fortrolige.

Jeg mistede mit livs sande forår i Danmark af længsel efter lykken i det fremmede; og derude fandt jeg ingen lykke, for jeg led overalt af hjemve efter mit eget land. Men da alverden til sidst lokkede mig forgæves, da var endelig også Danmark døet ud af mit hjerte; således blev jeg hjemløs.

Johannes V. Jensen
Forord af Dorthe Nors
227 sider
Gyldendal
Udgivet: 2015 (1900-1901)

Birte Strandby