Klimatosser, ayatollaher, økofascister, selvpinere, kommunister, hellige, frelste, religiøse, livsfornægtere, samfundsnedbrydere, utopister, hippier …

Det er nogle af de prædikater, man kan risikere at blive udstyret med, hvis man vælger at gøre en indsats for klimaet.

I disse tider udgives meget litteratur om klimaet – om hvor galt det står til, om hvad vi kan gøre – og sommetider også om hvorfor vi gør så lidt. Danskerne ligger på en pinlig syvendeplads, når det gælder klimabelastningen pr. indbygger i verden. En dansker udleder årligt 17 tons CO2, hvor to tons ville have været langt mere i overensstemmelse med, hvad vores verden kan bære. Alligevel talte den forrige statsminister positivt om forbrug og flyrejser, og de fleste af os husker også, at regeringen i 2017 fremlagde budget for meget mere motorvej og en ny luftfartsstrategi med flere afgange, og især husker man måske trafikminister Ole Birk Olesens svar på spørgsmålet til sammenhængen mellem klima og den øgede trafik: at klima jo ikke var hans bord.

En ting er at vores forbrug og dårlige transportvaner er strukturelt betingede, noget andet er det sociale pres: hvis familien og vennerne er bilister, kødspisere og flyvende weekendshoppere i London, så er man det måske også selv.

Mikael Bellers Madsen har set nærmere på vores dårlige vaner og på mønsterbryderne indenfor føde, transport og ferie. Der er parret, der blev veganere. De har det godt med det, men holder lav profil i nogle sammenhænge, og i børnehaven var der ikke den store forståelse for, at deres barn ikke spiste kød. Her er også diskussionen om proteinbehovet, der dog sagtens kan dækkes uden kød blandt andet med grønkål, sojabønner, mandler. Her burde måske have været nævnt, at også mandler har et heftigt CO2-aftryk.

Privatbiltransporten udgør ca. 18 procent af den samlede udledning af drivhusgasser i Danmark.

Der er fortællingen om en familie på fire uden bil, og en familie på Samsø med fem børn har droppet bilen. Efter strukturreformen med dens centraliseringer har flere fået længere til arbejde, og ofte fortæller man sig selv, at bilen er en nødvendighed. Samtidigt slår reklamer på, at bilen giver frihed, men er det rigtigt? Friheden til at sidde i en bilkø? Og hvorfor hænger man så fast i sine transportvaner?

Der findes ingen miljøvenlige biler. Højst biler der er mindre miljøskadelige end andre.

Hvert kapitel indeholder relevante tal om udledning og om det danske forbrug samt et afsnit om, hvordan forfatteren selv tackler det pågældende område. Det såvel som samtalerne med mønsterbryderne gør bogen til en jordbunden og tilnærmelig guide, så man måske efterfølgende bliver i stand til at gøre en indsats for klimaet. Forfatteren har forslag der kan gøre det lettere at vælge klimavenligt, men efterhånden mangler vi vel også kun at få politikerne med på holdet?

Klimatosserne

Fortællinger om klima, forbrug og det personlige ansvar

Mikael Bellers Madsen

176 sider

HaslundPublishing

Udgivet: 2019

Birte Strandby