Kåre Bluitgen fortsætter serien om danske forgangskvinder der indledtes med fortællingen om Nina Bang. Teksten er skrevet enkelt og med korte sætninger, så bøgerne er tilgængelige for børn. Karen Jeppe handler om folkedrabet på armenierne, og det er ret barsk læsning.

Karen Jeppe hørte som 26-årig et foredrag om armenierne, og hun besluttede da, at hun ville være lærer for forældreløse armenske børn. Det er en forbløffende ædel beslutning, og det på en eller anden måde rart at vide, at ungerne møder den slags litteratur, så de ikke forledes til at tro, at det lukkede Fort Europa med surrealistiske burkaforbud er den eneste eksisterende udgave af voksen tolerance.

Karen Jeppe rejser til byen Urfa i Tyrkiet og bliver leder at et børnehjem. Tyrkerne er faret hårdt frem mod armenierne, og der er mange forældreløse. Karen Jeppe går ikke ind for udenadslære, og måske er hun bekendt med Grundtvig og Kold. Der står om hendes religionssyn: ‘Man var først menneske, så kristen.’

Op mod 1. verdenskrig sker der stadige udfald mod armenierne, og op mod halvanden million blev dræbt af tyrkerne, i bogen angives det til at være det største folkemord i det tyvende århundrede efter nazismens mord. Måske har man glemt Stalin?

Karen Jeppe gemmer armenere i sit hus. På et tidspunkt bor en eftersøgt armensk præst også i huset. Det bliver for farligt for de andre beboere, og præsten tager gift, hvorefter hans lig placeres, så tyrkerne kan finde det.

Flere beskrivelser er barbariske, og måske skal unge børn ikke læse bogen alene.

God beretning om et fantastisk menneske.

Kåre Bluitgen

Karen Jeppe

Et lys i rædslens mørke – et folks kamp

Serien: De gik forrest

48 sider

Tøkk

Udgivet: Oktober 2017

Birte Strandby